Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Problemstillinger ved produktudvikling

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Agerskov
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :

God aften Amino'er 

Hvilke udfordringer og problemstillinger skal en virksomhed tage højde for ved produktudvikling?

Jeg er ved at skrve en større opgave om B&O's nye serie Beo Play og dens betydning for B&O koncernen. 

Jeg vil værdsætte hvis du ville bruge 2 min på at komme med input og fortælle dine erfaringer/ viden med produktudvikling, både økonomisk men også udfordringer internt i organisationen.

På forhånd tak-

god aften

Nikolaj  

Tilmeldt 2. Nov 08
Indlæg ialt: 102
Skrevet kl. 20:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Dit spørgsmål er meget generelt, så jeg vil prøve at komme med lidt relevante bud.

Fokus (internt i organisation)

En virksomhed skal altid overveje, om det virkelig er det rigtige at etablere et nyt produkt. En virksomhed skal beskæftige sig med det, som den er god til. Ved at skære helt ind til kanterne eller undlade at etablere et nyt produkt, har virksomheden flere ressourcer til at brage igennem med eksisterende foretagener.

Egenkapital

At satse på et nyt produkt er en investering. Har virksomheden kapitalen til det eller overhovedet bare muligheden for at finansiere det? Der skal markedsføres, der skal supporteres, der skal tilpasses, sælges, markedsanalyseres og self. skal der udvikles på selve produktet. Det kan være en dyr affære, og det kræver selvfølgelig kapital.

Likviditet

En virksomhed (f.eks. B&O) har typisk allerede en hel drift i forvejen. Hvis virksomheden har det svært med likviditeten i øjeblikket er det nok ikke skide klogt at gå i gang med nye produkter, som kræver en stor investering at etablere.

Hvorfor os og ikke nogle andre? (stordriftsfordele, erfaringer på området, etablerede distributionskanaler, etc.)

Her ud over er der en række overvejelser. Hvorfor skal vi udvikle mobiltelefoner, hvis vi i forvejen laver gummistøvler? På denne front er der jo ingen synergieffekter at hente. Er det derimod en gummistøvlevirksomhed, der vil lave damesko, er der straks noget at tale om. Virksomheden har måske egne butikker eller god kontakt til butikker, som også kan sælge disse. Forhandlingsposition bliver stærkere ved en større produktportfolio. Markedsføring af brandet smitter automatisk af på begge typer produkter. Man har allerede en del kompetencer inden for fodtøj. Eksisterende produktionsapparat kan udviddes billigere end hvis andre skulle starte samme produkt op.

Håber det kan bruges.

Fra Agerskov
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej frespa, 1000- tak for dit svar. Det kan halt klart bruges til noget. 

Ha' en fantastisk dag :)

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)