Men vi har da Pia K og Susi og leo. |
Chok-effekt er altid en god måde at få gratis promotion, når man ikke har kassen til markedsføring. Der er sikkert et par hellige køer, som ikke er slagtet endnu, hvis du brainstormer lidt. Et nystartet svensk jeans brand fik for nyligt en masse gratis omtale på at have et kranie og et omvendt kors i designet. I danmark skal man tegne Profeten Muhammed for at få en lignende reaktion, men så virker det også. At pisse på religion er åbenbart stadig penge i banken, hvis man kan overleve mordtruslerne. Rem-Rem solgte urremme med slogannet "why kill time, when you can kill yourself". Det blev de kendte på.
Du kan jo også flippe den og sælge tøj, som tager afstand fra et eller andet "farligt". Feminisme for eksempel. Sælg Pik-er-Gud-tøj, eller fortynd det lidt og giv penge til en fond, "som arbejder for, at mænd får ligeret til forældremyndighed" eller noget andet ligestillingsfis for mænd. Det ville være sjovt. At du støtter en eller anden "mandesag" hver gang en mand stikker dig - en kvinde - sin løn. men bered dig på modvind, når pressen finder ud af det
Provokation er fint, men snobberi er heller ikke så dårligt. Diesel sælger konsekvent bukser meget dyrere end Levi's, og de har ædt Levi Strauss' markedsdominans med den strategi. Wannabe's bruger ufattelig mange penge, hvis trendskaberne siger god for et brand. Hvad med at lave verdens dyreste slips i begrænset oplag? Du kan bruge silke vævet af hermafrodittiske støvmiders pubeshår eller lignende feinschmecker-lir
Du kan også overveje rent faktisk at være en moralsk tøjproducent og introducere Danmarks første herremærke, som alene markedsføres på, at det er produceret på danske fabrikker under overenskomst og aldrig har rørt en underbetalt asiater. Selv nakkestroppen er garanteret dansk flere generationer tilbage - helt ned til den bonde, som har høstet polyester-planten i sit blegfede ansigts sved. Der er penge i voksne mænd og i kvalitet, hvis vi bare kan blære os med vores gode smag som et resultat af dit produkt.
Min pointe med alle disse historier er bare: tøj er tøj, men historien bag er det, som adskiller et brand fra et andet. Følelserne er vigtigst, når vi køber tøj. Hånden på hjertet: de fleste mænd kan ikke kende forskel på skjorter fra Armani, Eton eller Sand med mindre logoet er tydeligt nok. De er sikkert også syet på samme indiske fabrik alligevel