Hej Aminoer Jeg har en kunde, der vil kræve betaling for noget at sit indhold på et site. Kort sagt skal brugere betale penge for at se dele af siden, hvorimod andre sider er fuldt ud offentlige. Hvis man ikke har betalt, bliver man automatisk re-directed (skal det være en 402-redirect?) til en betalingsgateway, hvor man så kan betale for indgang. Selve domænet har dog på nogle søgeord rimeligt gode placeringer på Google. Så han frygter selvfølgelig, at han mister sine gode placeringer på Google. Er der noget, man kan gøre for ikke at miste placeringer? Hvordan foretager man i det hele taget SEO i forhold til et betalingssite, hvor noget indhold er skjult for ikke-betalende brugere (er det muligt at sende Google indenfor?)? Glæder mig til at høre jeres input. Mange hilsner Joel |
Google har introduceret "First Click Free" for netaviser og andre websites der ønsker at få indekseret betalingsinhold.
Konceptet går ud på, at hvis en besøgende kommer fra Google skal de have fri adgang den første artikel/side de læser, som de kommer til via Google, og så kan man derefter frit kræve betaling for adgang til efterfølgende artikler/sider.
Du kan læse mere om "First Click Free" på http://googlewebmastercentral.blogspot.com/2008/10/first-click-free-for-web-search.html
Ved at benytte sig af "First Click Free" kan du optimere til søgemaskiner som hidtil, på trods af at dit indhold ligger bag en betalingsmur.
Hvad angår redirects, vil jeg anbefale at hver betalingsartikel bliver omdannet til en specifik salgsside med en teaser for pågældende side, for at konvertere så mange besøgende til kunder som muligt.