Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan jeg forlange at min sælger gør mere ud af sig selv?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 13. Aug 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har behov lidt gode råd og erfaring fra Jer andre Aminoer.

Jeg har en butik, hvor jeg har ansat en sælger for knapt 4 måneder siden. Vi har en flot butik og lever af at sælge mellemklasse og eksklusive livsstilprodukter til private.

Efter han er startet, er det på nogle områder gået lidt ned af bakke. Virker som om han er lidt ligeglad med sit udseende(selvom det nok ikke er tilfældet).
Han har taget voldsomt på, møder ubarberet op, har anlagt sig halvlangt tjavset hår og dukker ofte op i meget afslappet tøjstil som jogging-shorts og skovmandsskjorte.

Jeg har et par gange nævnt at han skal barberer sig, og ikke skal komme i SÅ afslappet tøj. Desuden et par hints om "skal du ikke snart klippes?" osv.

Til hans forsvar skal det siges at vi på mange områder har en afslappet atmosfære i butikken, og at jeg før har givet udtryk for at bare han er pænt klædt (casual pæn) så er jeg glad... Og sorte shorts er ok når det er varmt, så længe det er pæne halvlange shorts/bukser. desuden står der ikke noget i hans kontrakt om at der er dresscode på arbejdet. Han gør dog et super stykkke arbejde og udvikler sig konstant. Men jeg er bange for mine kunder tænker han ligner noget der normalt sidder bag kassen i Netto (sorry, Netto)

Nu kommer jeg til spørgsmålet :-)
Kan jeg forlange at han barberer sig?
Kan jeg forlange at han får en frisure, som får ham til at virke mere soigneret?
Kan jeg forlange en anden tøjstil....

Og hvordan ville i gribe det an?
PS: for at gøre det mere kompliceret, så er han i familie med mig. Men i sidste ende er det ikke afgørende for mig.


Fra København Ø
Tilmeldt 30. Aug 08
Indlæg ialt: 1601
Skrevet kl. 09:25
Hvor mange stjerner giver du? :

RasmusTN:
Han gør dog et super stykkke arbejde og udvikler sig konstant. Men jeg er bange for mine kunder tænker han ligner noget der normalt sidder bag kassen i Netto

Hvis han gør et super stykke arbejde, så har kunderne måske ikke noget imod, at han ligner en, der normalt sidder bag kassen i Netto?

Tilmeldt 19. Jul 11
Indlæg ialt: 265
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det kan du godt! Nybarberet, velplejet, ren og i pænt tøj er minimum af det man kan forlange af en sælger! Disse ting afspejler sig direkte i omsætningen. 

Du skal selvfølgelig sige det pænt, men også gøre det klart, at sådan skal det være. 

Tilmeldt 26. Jul 11
Indlæg ialt: 43
Fra  Shh Aps Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Kort sagt JA, du kan forvente at en medarbejder frwemstår præsentabel og hygiejnisk.

Der er en grad af identifikation mellem kunden og sælger - og den "konnektion" bliver der støj på hvis ikke produkt - sælger - kunde matcher.

Til slut vil jeg sige at netop DEN samtale med en medarbejder eks. også om hygiejne-svedlugt-barbering er en kæmpe udfordring, idet den selv

sagt går meget tæt på personen. Måske bør du spørge ind til om der er personlige forhold - kigge efter stress symptomer ?? det kan jo være at der

noget der skal tages hånd om?

Jeg tager med vilje ikke hensyn til om han er en ven og/ eller familie....

MEN opgaven bør/skal  løses

Mvh

Rasmus

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Med hensyn til tøjet. Var det så ikke en idé at investere i passende tøj med firmalogo til personalet. F.eks. pæne bukser, skjorte og slips, så er kunderne ikke i tvivl om hvem de skal henvende sig til. Et pænt navneskilt er med til at fremme personligt salg. Så er det ikke kun "firmanavn" kunden har talt/handlet med, men "Hugo" fra "firmanavn".

Men ellers bliver du nok nød til at mande dig op, og få det sagt på en pæn måde.

Fra Næstved
Tilmeldt 24. Jun 09
Indlæg ialt: 345
Fra  YAH.DK Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Rasmus,

Du bør tage en samtale med ham alene og ikke bare i butikken i løbet af dagen, hvor I kan blive forstyrret. Her fortæller du ham om din frustration på en konstruktiv måde, og ikke bare kritiserer ham og hans udseende.

Det der med at komme med en kommentar i løbet af dagen kan virke lige modsat og de-motiverende for en medarbejder.

En god ide er at starte jeres lille møde ud med at fortælle ham at du virkelig værdsætter hans indsats i butikken, og at du får meget ros fra kunderne.

Herefter tager du hul på problemstillingen med hans udseende. Du skal sige det direkte til ham uden omsvøb, at du har lagt mærke til en ændring i hans måde at klæde sig på og hans generelle udseende. Spørg herefter om der er problemer på hjemmefronten eller lign. som er medvirkende til denne ændring. På den måde får du sagt hvad du mener, samtidig med at du udviser interesse for ham som person, og ikke bare vil kritisere.

Når I har fået talt om problemet og er kommet frem til en løsning, er det vigtigt igen at rose ham for f.eks. den meget positive udvikling han har været igennem rent fagligt.

Det er meget vigtigt at han går fra mødet med en positiv indstilling, og ikke bare ser det som en nedsabling af hans personlighed, da han så vil være mere motiveret til at efterkomme dine ønsker og du samtidig får en medarbejder der føler at du bekymrer dig for dem og værdsætter alle de gode ting han bidrager med.

Den gode gamle ros - ris - ros samtale. Det virker stadig Smile

Med venlig hilsen

Michael Boenstedt

Tilmeldt 14. Apr 09
Indlæg ialt: 216
Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Kort sagt så vil jeg også sige JA, men det er virkelig svært og noget af en balancegang hvor man skal gå forsigtig frem. Jeg tror det handler meget om at give nogle fremtidsperspektiver for vedkommende så han/hun kan se idéen i hvorfor disse forbedringer kan være nødvendigt for forretningen. Jeg havde engang en medarbejder som var knald dygtig og jeg var super glad for ham, men han havde lidt problemer med ikke at gå i bad om morgenen hvilket gjorde det svært for mine andre medarbejdere jeg havde. I sidste ende valgte jeg at invitere min gode medarbejder på morgenmad hvor jeg købte lækker kaffe, basser osv. og så hyggede vi os over en god snak og derefter blev det så mærkbart forbedret, så alle på arbejdspladsen kunne vende munden opad.

Held og lykke med det.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Rasmus

Før eller siden må du tage den samtale. Det er din forretning og det er dig der afstikker retningslinierne. Så jo før desto bedre.
Du skal måske udvide firmaet på et tidspunkt og så bliver det sværere at kæmpe mod "det plejer vi ikke".

Hvis din sælger kan li at være hos dig, er han helt sikkert med på at kodeks strammes op og bliver tidssvarende i forhold til en voksende forretning. Det må han givetvis være stolt af at have været med til at skabe.

Du kunne forsigtigt fortælle ham, at du har spurt i netværket og vise ham udklip af de svar du får her i forummet. Der er ikke så meget slinger i valsen - alle mener at du skal stille det helt rimelige krav til præsentation af firmaet.

Mange hilsner Steen

Fra Aarhus
Tilmeldt 5. Feb 12
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus,

 

Det er vigtig at fokuserer mest på de resultater dine medarbejder laver, hvordan de gør det, er stort set op til dem.

 

Men hvis det går ned af bakke, sys jeg du skal tage en snak med ham.. Det handler selvf. om at sige det på den rigtige måde.

 

Pøj pøj

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Helt ramt ved siden af Århus!

Det er Rasmus der bestemmer i hans butik og ikke hans medarbejder. Det er for sent når det går ned ad bakke. Du ved ikke hvorfor og der er nok ingen til at sige ærligt at de ikke gad at se på en lurvet sælger, som er sendt fra en anden planet.

Hold fokus på forretningens stil og indhold. Det er den eneste måde at være sikker på, at det i hvert fald ikke var der det gik galt.

Mange hilsner
Steen

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)