Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan jeg fik AdWords CTR på 15%

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Aminoer

Jeg har i løbet af de sidste måneder arbejdet med AdWords for et par virksomheder. Her kommer fire af mine AdWords råd, som jeg håber kan inspirere AdWords-nybegyndere til at få en bedre placering og en lavere pris med deres AdWords-annoncer. Det skal siges, at jeg er selvlært  - med hjælp fra Googles medarbejdere.
1 søgeord per annoncegruppe
En klassisk fejl er at tilføje unødigt mange søgeord til sin annoncegruppe. Google foreslår selv 10 søgeord, men det alt for mange! Det gør det umuligt at optimere relevansen mellem søgeordene og annonceteksten med så mange søgeord. Bestræb dig efter at have ét godt søgeord per annoncegruppe.
Brug dit ene søgeord i annoncen
Husk at skabe relevans mellem annoncen og søgeordet ved at skrive søgeordene i teksten.
Reklamerer du eksempelvis for en webshop med mundhygiejne-produkter, så knyt søgeordet "billig tandpasta" til en annonce som denne:
- Søger Du Billig Tandpasta? - Køb Billig Tandpasta hos os - Hurtig og gratis levering"
Og så kan du knytte søgeordet "Kvalitets Tandbørste" til følgende annonce:
- "Kvalitets Tandbørster - Køb en Tandbørste af ordentlig kvalitet - Hurtig og gratis levering"
Du fejler derimod big time, hvis du tilføjer de 2 ovenstående søgeord til sådan en annonce her:
- "Mundhygiejne Netshop - Gode produkter til lave priser - Gratis og hurtig levering"
Giv folk dét de søger efter
Med ét eller få søgeord per annoncegruppe, kan du skrive dét søgeord i din annonce-titel, som folk bruger. Når folk søger efter "Billige Tandbørster" er de nemlig mere tilbøjelige til at klikke på en annonce med denne titel end en annonce med overskriften "Skal Du Have Ny Tandbørste?". Det forbedrer din CTR, og dermed din kvalitetsscore og mulighed for at få en lavere pris. Dette trick skal selvfølgelig bruges kreativt og med mådehold. Men udover at brugerne vil klikke oftere, vil det jo også forbedre relevansen mellem søgeordet og annonceteksten - to fluer med ét smæk!
Slå displaynetværk fra
Overvej at slå visning på displaynetværk fra, så dine annoncer kun vises i Googles søgeresultater. Kort fortalt er ses dine annoncer på andre hjemmesider ses af en anden type brugere på et andet medie end ved søgninger. Du risikerer at betale for trafik, som ikke er relevant for dig. På sigt kan du overveje at oprette kampagner som ertil displaynetværket (opdateret afsnit).
Kan det betale sig?
Nedenunder kan I se, hvordan statistikken ser ud for den kampagne som jeg har lagt flest timer i at sætte op. Som I kan se, klikker optil hver 5. bruger på annoncerne, hvilket giver en så høj kvalitetsscore at annoncerne kan sælges langt billigere end konkurrenternes annoncepladser - og stadigvæk har jeg en position som nummer 1! I stedet for at betale en høj pris for en god position har denne webshop den første måned cirka sparet 3.000 kr, ift. Googles foreslåede pris til dette marked ved oprettelsen af annoncerne. 
Tak for din tid!
Jeg håber at I kan bruge mine råd til noget brugbart! AdWords-optimering er selvfølgelig langt mere komplekst end 4 simple råd, men jeg synes alligevel, at de her råd er en god start for de fleste! :-)
Hvis I har lyst til at følge mig og min partner fra Humedia, så vil vi til gengæld give jer lignende gode råd om optimering af alle typer digital markedsføring: Synes godt om Humedias Facebook-side.

Fra København
Tilmeldt 7. Feb 12
Indlæg ialt: 111
Fra  Fitnessbuddy Skrevet kl. 10:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Stærkt! Tak for de gode råd!

Med venlig hilsen
Christian 

 

Tilmeldt 17. Feb 11
Indlæg ialt: 175
Fra  Xpress Tryk ApS Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian

Tak for de gode guldkorn, det er pænt af dig at dele ud af din erfaring med de ting som virker.

Mvh Brian / Xpress Tryk ApS

Fra Næstved
Tilmeldt 24. Jun 09
Indlæg ialt: 345
Fra  YAH.DK Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Super indlæg - det må afprøves Smile

Mvh.

Michael

Fra Århus
Tilmeldt 21. Nov 09
Indlæg ialt: 203
Fra  Webpilots Aps Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Et rigtig godt indlæg til dem der ikke er så rutinerede i Adwords!

Mvh Kenneth

Mangler du en designer, hjemmeside eller webshop? Kontakt vores Webbureau i Århus: http://webpilots.dk

Fra Vester Skerninge
Tilmeldt 12. Jun 08
Indlæg ialt: 514
Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristian Selch:

1 søgeord per annoncegruppe
En klassisk fejl er at tilføje unødigt mange søgeord til sin annoncegruppe.

Du bruger ikke dynamisk keyword insertion (DKI) eller hvad? Umiddelbart så strider dette råd mod den måde jeg arbejder på - og jeg kan også godt have kampagner med høj CTR, nogle højere end andre.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

@Tobias

DKI er super smart - især hvis man har et hav af forskellige produkter eller ens ydelse er forbundet med mange forskellige søgeudtryk.

Indlægget var dog mest henvendt til begynderen, og jeg tror at DKI vil forvirre mange i starten, selvom det grundlæggende bare automatiserer en del af processen med at skabe relevans mellem søgeord og tekst.

@Jer andre

Tak for jeres positive feedback :)!

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Kristian Selch:

Slå displaynetværk fra
Overvej at slå visning på displaynetværk fra, så dine annoncer kun vises i Googles søgeresultater. Annoncer på andre hjemmesider har en langt lavere CTR, hvilket giver en lavere kvalitetsscore, som også svækker dig i søgeresultaterne.

Hej Kristian,

Tillykke med dine resultater. Men må jeg lige rette ovenstående. Det er en rigtig god anbefaling til begyndere at slå displaynetværket fra. Men ikke fordi den lavere CTR på displaynetværk påvirker kvalitetsscoren på søgninger. Der er nemlig ikke en direkte sammenhæng.

Og jeg vil gerne tilføje et ekstra råd, som du ikke er inde på her. Sørg altid for at få sat konverteringssporing op, hvis du driver webshop og bruger Adwords (og følg med i Analytics også). Dermed kan du se, hvilke dele af din Adwords-indsats, der sælger - og endnu vigtigere, om du får overskud ud af de penge, der investeres. CTR er jo for så vidt helt ligegyldig som succesparameter, hvis der ikke er nogen, der køber noget.

Hvis jeg i al beskedenhed må henvise til et indlæg om Adwords for webshop-ejere, som jeg netop har skrevet, så supplerer det vist meget godt dine mere tekniske råd med nogle lidt mere overordnede ting, man bør tænke på.

Fra Måløv
Tilmeldt 13. Jul 09
Indlæg ialt: 832
Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Altid dejligt med nogle guldkorn. Det skal prøves :)

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

@Frank,

Tak for dit svar! Og tak for linket til dit andet indlæg :-)

Jeg synes selv det er vanvittigt at kvalitetsscoren for søgninger skulle forværres af en lav CTR på displaynetværket, men en Google-medarbejder fortalte mig det.
Uanset hvad er det to vidt forskellige annonce-genre, da de jo vises for forskellige brugere og i forskelligartede situationer, så det giver kun god mening af splitte sine kampagner op i søge- og displaynetværk og optimere dem enkeltvis. 

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)