Hej Alle... Et hurtigt spørgsmål... Jeg står med en opfindelse som er igang med at blive produceret (prototypen altså) og er ved at være færdig med den, men så står jeg lidt og tænker... hvis jeg nu skal finde nogen der vil smide penge i den eller i det hele taget stå for produktionen af den, hvad skulle så fraholde dem i at stjæle min idé inden jeg får patenten på den? hvordan griber jeg det hele an? nogen der kan hjælpe mig? er bange for at smide min idé i hænderne på de forkerte og miste hvad der måske blir mit levebrød håber i kan hjælpe mig. Venligst |
Indtil du har indleveret en patentansøgning og eventuelt har fået fortaget en nyhedsundersøgelse, er du nødsaget til at få alle involveret til at udfylde en hemmeligholdelseserklæring. Ejerskabsforhold skal ligeledes kunne dokumenteres for alle parter.
En af de væsentlige ting du skal være opmærksom på, inden du har fået ansøgt om patent eller en brugsmodel, er følgende:
For at opnå patent skal følgende 3 kriterier skal opfyldes:
Opfindelsen skal ikke tidligere være kendt/offentliggjort.
Opfindelsen skal have opfindelseshøjde.
Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt.
Punkt 1. kan være kritisk. Hvis du på nuværende tidspunkt, allerede har fremvist ideen til anden part, uden først at sikre dig at informationen ikke går videre.
Efter min mening skal du hurtigst muligt udfærdige en patentansøgning. Du vil stå væsentlig stærkere i en forhandlingssituation, samt sikre hvad der er din ret.
Jeg har selv arbejdet med udvikling og patentering de sidste 10 år. Har du brug for hjælp eller råd vedrørende patentering, er du velkommen til at kontakte mig.
Mvh Henrik