-fremhæv dine stærke sider på forsiden, f.eks. din gratis gaveservice.
- jeg kan godt lide forsiden, men når jeg klikker på f.eks. køkkenet, så går den videre til en side, hvor der står "ingen varer fundet" det skal rettes.
- fremhæv at fragten er gratis ved køb over 700 kr
- dit logo i toppen er ikke klikbart, det forventer de fleste at det er.
Ellers synes jeg at det er en meget pæn side side!
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt du kun vil have kritik vedrørende webshop delen, eller om det "må" vedrøre hele websitet.
Generelt
Designet er indbydende uden at det på nogen måde skader den stil, der tydeligvis er tænkt over rent grafisk. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt flere kontraster. Overskrifterne falder meget ind i resten af teksten.
Du har et rigtig flot logo, så det er lidt en skam, at det virker lidt gnidret omkring bogstaverne.
Webshop
Jeg har siddet lidt og leget med din webshop og overordnet synes jeg, at den fungerer ganske godt!
Efter man har tilføjet varer kan man hente kundeoplysninger fra en eksisterende profil eller indtastes nogle selv. Det er to forskellige muligheder, så jeg savner måske lidt bedre "skiltning" af, at man ikke behøver at gøre begge dele. Fx "Hvis du ikke har handlet her før skal du udfylde nedenstående....".
Designet af shoppen er ikke helt i stil med forsiden på websitet. Jeg er dog klar over, at det kan være svært at rette til.
Tak for jeres feedback. Jeg vil selvfølgelig gerne have meget mere !
M.h.t logoet og farver, har det været et bevidst valg at vælge det i rolige farver og nuancer samt enkeltheden i logoet. Det understreger min stilrene indretningsstil og vare-valg. Jeg har ikke tænkt på at det virker gnidret omkring mit logo, det må jeg få set på.
Jeg er lidt i tvivl om jeg kan ændre det omkring kundeoplysningerne,men du har fuldstændig ret i at man bliver i tvivl om man skal taste begge del!
Mht forsiden til websitet, er jeg i tvivl om det overhoved er nødvendigt at have den. Da jeg fik lavet shoppen fik jeg at vide at det var med til at forbedre søgemaskineoptimeringen. Er der nogle her der ved noget om dette?
Jeg blev anbefalet det i forhold til søgemaskineoptimeringen, men er ikke helt klar over om det er nødvendigt. Måske er der nogle der ved noget om det ??
Jeg ved ikke ret meget om søgemaskineoptimering, men umiddelbart kan jeg ikke se de vanvittigt store fordele, ved den nuværende løsning fremfor en samlet.
Men på den anden side, har jeg heller ikke et stort problem med at der er "to sider". Det er en smagssag og i sidste ende dig, der skal beslutte det. Dog ville jeg nok disponere "forsiden" på en lidt anden måde, end du har gjort - og hvert fald fixe de links du har fra forsidebillederne til shoppen - de linker forkert og giver en en side om at der ikke findes nogen varer - selvom der gør.