Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Korrektur - hvad skal det koste?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra 8670 Låsby
Tilmeldt 24. May 07
Indlæg ialt: 121
Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle.

Jeg vil tilbyde korrekturlæsning, renskrivning mm. Min mand er ved at lave en hjemmeside til mig, og jeg glæder mig til at vise den frem for jer om et par dage.

Jeg er (desværre) hverken cand. mag. i dansk eller noget der ligner, men er bare rigtig god til den slags.  Bl.a. derfor, vil jeg have særdeles rimelige priser. Men hvad er priserne? Det er svært at finde eksempler på, hvad andre tager for disse ydelser. De fleste skriver, at man kan skrive eller ringe for tilbud.

Hvad synes I? Hvad vil I give for følgende (enten timepris eller pris pr. side, som vil være ca. 2500 anslag med 1½ linieafstand):

 

Korrekturlæsning

Korrekturlæsning gennemføres med stor grundighed i henhold til den seneste udgave af Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn. Medmindre andet er aftalt, udføres korrekturlæsningen med grammatisk komma. Der rettes samtidig fejl som f.eks. manglende r på udsagnsord i nutid. Teksten læses altid igennem mindst to gange, så alle fejl fanges. Den korrekturlæste tekst returneres med ændringerne tydeligt farvemarkeret og/eller med en liste med kommentarer.

Sproglig revision  

Sproglig revision indeholder udover korrektur også en evt. omformulering af teksten, så sproget bliver mere flydende og klart. Ofte skrives der enten for lange sætninger eller for mange korte sætninger. Der rettes til, så teksten får passende sætningslængder. Misforståelser opstår let, hvis sætningerne er for knudrede eller for lange. Grammatiske rettelser medtages også. Et eksempel kan være: ”han kyssede hans kone” (en anden mands kone) rettes til ”han kyssede sin kone” (sin egen kone). I en sproglig revision kan, hvis det ønskes, også indgå en finpudsning af ordvalget, så tonen bliver passende.

 

 

Renskrivning/indtastningsopgaver

Renskrivning af kladder (også håndskrevne) og efter diktafon og lydfiler foretages med stor grundighed. 
 


Mvh Tanja MiraDesign - hvis du vil have smykker ingen andre har
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tanja

Mit bud vil være omkring 400 kr. i timen. En journalist tager typisk mellem 6-700 kr. for at tilrette og ændre tekst. Du kan selvfølgelig også gå længere ned, men samtidig skal du nok passe på med at underbyde markedet.... ofte går folk efter kvalitet i den type arbejde - og hvis du tager for lidt er der stor risiko for at en evt. kunde vil vurdere at du så nok ikke er mere værd. Og det er jo nok ikke den bedste måde at skaffe nye kunder på :·) Masser af selvtillid (tag hvad du mener du er værd) skaber som regel masser af arbejde :·)

Mange hilsener Helle

Fra København
Tilmeldt 29. Mar 06
Indlæg ialt: 156
Fra  Reciprok Kommunikation ApS Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 19-07-2007 11:46:09 Forfatter:miradesign.dk
 Det er svært at finde eksempler på, hvad andre tager for disse ydelser. De fleste skriver, at man kan skrive eller ringe for tilbud.

Hvad synes I? Hvad vil I give for følgende (enten timepris eller pris pr. side, som vil være ca. 2500 anslag med 1½ linieafstand):



Jeg synes du skal lave en pris pr. ord, da det er det nemmeste at finde frem til i Word. Som du siger, så er det svært at finde priser, og her kan du skille dig ud. Hvis du kombinerer det med mulighed for onlinebestilling og -betaling, så er du noget for dig selv i dansk sammenhæng.

 


Du kan se nogle eksempler på udregningssider her:



 

 

 

Fra 8670 Låsby
Tilmeldt 24. May 07
Indlæg ialt: 121
Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Helle og Henrik.

Tusind tak for jeres tanker. De har helt sikkert ledt mig et skridt (eller mange) videre!  Henrik: Mange tak for links - de er en stor hjælp.

 

Mvh Tanja MiraDesign - hvis du vil have smykker ingen andre har
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)