Det er faktisk en ganske almindelig følelse du har. Efter en lang udviklingsperiode i trygge rammer, hvor du har puslet om dit projekt, er det tid til at se kunderne i øjnene. Jeg tænker indimellem på, om webshops er så populært et projekt for nye iværksættere, fordi de aldrig skal ud og se kunderne i øjnene, men kan blive i deres comfort zone.
Nervøsiteten skal bare overvindes, og uanset hvordan det vendes og drejes, kommer dagen hvor den første kunde skal besøges. Det jeg plejede at gøre var, at lave en liste over kunder som jeg gerne ville have, og som jeg troede var muligt at få fat i.
Dernæst lavede jeg en liste over kunder som kunne være okay at have, men hvor jeg ikke ville have en jordisk chance for at sælge til.
Den første liste lagde jeg pænt i skuffen. Den anden liste, med de utænkelige kunder, begyndte jeg så at besøge eller ringe til. Ideen med dette var, at siden jeg vidste at de ikke ville være kunder, gjorde det ikke så meget hvis jeg kvajede mig, sagde de forkerte ting eller var lidt klodset. Jeg regnede jo alligevel ikke med at få dem som kunder, så hvorfor ikke øve mig på dem, så ville intet jo være tabt.
Ærlig talt ville jeg heller ikke have handlet med mig selv, men den salgstale jeg kom af med de første gange. Men selvtilliden voksede, og mit pitch blev bedre og bedre. Faktisk endte jeg med at sælge til nogle af de "umulige" kunder!
Da jeg følte at jeg havde styr på min salgstale, mine argumenter og min nervøsitet, hev jeg listen over ønskekunderne frem, og gik igang med dem.
Held og lykke med det!
Mvh Carsten