Hej Christian
Med hensyn til patenter og brugsmodeller på IT systemer skal man være meget varsom.
I princippet kan man ikke få patent på software, som alene er beskyttet af ophavsret, på samme måde som et litterært værk (f.eks. en roman eller en samling digte). Derfor er det alene den specifikke udformning af kildekoden, der beskyttes. I praksis kan man derfor meget hurtigt ”kopiere” funktionen i softwaren, ved blot at strukturere koden lidt anderledes.
MEN, hvis du får fat i en dygtig patentrådgiver, vil det være muligt at beskyttet IT-systemer og software alligevel. Det kræver dog, at det er muligt at formulere patentansøgningen f.eks. som en metode eller fremgangsmåde, der løser et teknisk problem (f.eks. en ny metode til sortering af billeder og identifikation af bestemte typer billeder ud fra et på forhånd fastsat antal kriterier).
Den store udfordring med IT-systemer og software er imidlertid, at det kan være yderst vanskeligt at identificere en krænkelse af en rettighed. Man bør derfor altid overveje, om der er udsigt til en rettighed, der kan håndhæves (kan man finde ud af, om tredje part krænker patentet?).
Når jeg rådgiver omkring patenter og brugsmodeller (som er en immateriel rettighed, der er nært beslægtet med patenter - der er dog mindre krav til ”opfindelseshøjde”) er der fem punkter jeg lægger stor vægt på:
- At der skal være nogen til at betale gildet. Derfor skal det giver kommerciel mening at gå i gang med at beskytte ideen - i praksis skal der være udsigt til store indtægter, der retfærdiggør etableringsomkostningerne, der knytter sig til de immaterielle rettigheder.
- At der er udsigt til en beskyttelse, der har en reel værdi og kan give en brugbar beskyttelse. En stor del af de patenter, der udstedes beskytter udelukkende små konstruktive detaljer. Det tager i praksis meget kort tid for en konkurrent at om-designe sit produkt, så det ikke længere ligger inden for patentets beskyttelsesområde.
- At der er brugt tid til at analysere ideen, således at kernen i opfindelsen er lokaliseret. Ofte foregår patentering, uden en forudgående grundig analyse. Det betyder i praksis, at agenten, der skriver ansøgningen ikke er godt nok rustet til at kunne udarbejde ansøgningen, som således ikke bliver præcis nok formuleret. Det er ufravigeligt krav, at man foretager en grundig dialog, således at agenten forstår opfindelsens essentielle træk. Ofte ved opfinderen (selv om han selv tror det) IKKE præcist, hvori det nye i opfindelsen består. En af de vigtigste opgaver for agenten er netop derfor at ”udfordre” opfinderen og spørge ind til opfindelsen, således, at kerne og de essentielle elementer i opfindelsen lokaliseres.
- At det er undersøgt, om ideen er ny, idet det er et basalt krav til patenter.
- At patenteringen sker på det rigtige tidspunkt. Ofte ”presses” opfindere til at patentere deres opfindelse ”for tidligt” af rådgivere, der fortæller, at det er nødvendigt at beskytte en opfindelse før man går i dialog med f.eks. en investor, eller en virksomhed, for hvem opfindelsen kunne være interessant – undgå at fortælle i detaljer om opfindelsen, men fortæl blot om, hvad den kan, indtil patentansøgningen er udarbejdet og indsendt til patentmyndigheden. Problemet er bare, at man ikke får noget ud af at patentere en opfindelse, før den er ”moden”. Ofte anbefaler jeg, at man venter med patenteringen til man har udarbejdet en prototype eller på anden vis er kommet så langt i udviklingsprocessen, at man ved hvordan opfindelsen virker i detaljer. Det viser sig nemlig meget ofte, at det er detaljerne, der kan gøres til genstand for beskyttelse. Hvis man ikke venter med at patentere en opfindelse til opfindelsen er moden, risikerer man, at det produkt man ender med at skulle sælge IKKE er beskyttet af det oprindelige patent, fordi der er sket signifikante ændringer i udviklingsfasen.
Jeg har arbejdet med patent de sidste 7-8 år, heraf mere end 5 år for patentafdelingen hos Grundfos og er nu selvstændig patentrådgiver.
Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har brug for en uddybende forklaring eller vil drøfte sagen med mig. Jeg tilbyder et gratis uforpligtende møde, hvis det har interesse.
Venlig hilsen
Niels Uth
Patentrådgiver, cand.scient., ph.d.
T. 24 43 82 02
nu@tropa.dk
www.tropa.dk