Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Flere hundrede tusinde for en hjemmeside?

Side 3 ud af 3 (21 indlæg)
Tilmeldt 9. May 11
Indlæg ialt: 932
Skrevet kl. 10:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er desværre langt hen ad vejen enig med Fede, dog med undtagelse af den rimelige pris på et par tusinde. Det mener jeg ikke er realistisk, da du nævner både et forum, og webshop, i din kravspecifikation.

Men du skal virkelig se dig godt for! Der findes stadig webdesignere som åbenbart synes det er nødvendigt at opfinde den dybe tallerken hver gang de starter et projekt, og koder alt fra bunden (angiveligt!).

Som andre nævner, er din kravspecifikation også særdeles mangelfuld. Du vil få et bedre resultat på alle måder, hvis du udspecificerer den MEGET mere.

Ofte oplever jeg - og dette er fra en webdesigners synsvinkel - at en kunde leverer en mangelfuld kravspecifikation, fordi kunden er bange for, at jo mere udførlig den er, jo dyrere bliver det.

I virkeligheden er det lige omvendt!

Det siger sig selv, at jo mere din webdesigner ved om din opgave, jo mere akkurat bliver hans prisforslag.

Omvendt jo mindre han ved, bliver hans pris ikke bare mere gætværk, det bliver også dyrere, da han er nødt til at tage forbehold for, at dine ønsker måske lige pludselig viser sig at være mere omfattende og tidskrævende, end opgaven umiddelbart lød til.

Han vil selvfølgelig ikke risikere, at du tager imod et tilbud fra ham på 30.000, og så viser det sig, at dit forum, eller shopdelen, skal kunne et eller andet som han skal bruge uventet mange timer på at kode.

Så jeg vil sige, at du skal tilbage til 'tegnebrædtet' og udfærdige en nøjagtig og detaljeret kravsspecifikation (en anden i tråden har allerede tippet dig om hvordan dette gøres) - så er både du og din kommende webdesigner meget bedre rustet til at gå i gang med opgaven.

Side 3 ud af 3 (21 indlæg)