Der er mange forskellige former for tekstiltryk.
Grundlæggende deles de op i to grupper: Transfér og tryk.
TRANSFÈR, som Martin skriver om, baseres på varmeoverførsel af materiale til tekstilet.
Transfér har to undergrupper:
- Solid-transfér og ark transfér.
Solid består i at der motiv og/eller tekst, som ønskes på tekstilet, skæres ud i et materiale (f.eks. Transflex (gummi-agtigt) eller Flock (kunstsilke)). Derefter varmes det ned i tekstilet hvorved den indeholdende lim binder materialet ned i tekstilet. Det er en meget udbredt teknik, da den er hurtig og meget prisbillig når der er tale om små antal. Endvidere har det den fordel at man f.eks. kan lave meget hvid på sort tekstil, ved simpelhen at skærer motivet/teksten i hvidt materiale.
Ark transfér er den samme teknik som mange kender fra de ark man kan printe på og derefter stryge over på en trøje - det er bare i større målestok og mere holdbart. Det er dog stadig bedst på lyse tekstiler. Ellers gælder de samme ting som ved Solid -transfér.
TRYK:
Her er der også to typer: Serigrafi og gummitryk. Begge typer hører til under tryk da de benytter sig af decideret tryk-metoder i steder for varmeoverførsel.
Gummitryk er bedst til solide ensfarvede tekster/motiver. Der laves et spejlvendt "stempel" i gummi. Dette stempel dyppes derefter i trykfarven og trykkes derefter over på tekstilet (udføres typisk med en maskine). Det smarte ved gummitryk er, at der kan bruges en tykkere farve, som derved også gør trykket lidt mere hårdført - godt til f.eks. arbejdstøj.
Serigrafien er den mest benyttede trykform, da den bl.a. giver lave stykomkostninger på trykket når der er tale om større oplag, samtidigt med at den giver mulighed for bl.a. at køre med flere farver i raster (f.eks. glidende farveovergange - godt til billeder m.m.). Der er dog nogle større opstartsomkostninger forbundet med serigrafi, da der bl.a. skal laves en ramme for hver farve der skal trykkes med. Rammen belyses fra en negativ film, ligesom en trykplade, hvorved den emulsion der bliver ramt af UV-lyset størkner. Der hvor der ikke er emulsion kan trykfarven slippe igennem under trykningen. Hvis der f.eks. skal trykkes et billede på en sort t-shirt, så vil det kræve 5 rammer; en til hver grundfarve samt en hvid som bundfarve. Rammerne monteres typisk i et armsystem, som sørger for at hver ramme bliver placeret korrekt i forhold til det område der skal trykkes på tekstilet, så der ikke opstår forskydning i trykkets farver.
Begge trykteknikker har dog en svaghed, foruden opstartsomkostningerne; Selve trykket er ikke særligt fleksibelt - Hvis tekstilet er lidt elastisk så vil trykket kunne "sprække". Det problem er mere sjældent ved transfér, da det ved transfér ligger som en helhed ovenpå tekstilet og ikke nede i tekstilet.
Transfér - uanset selve farven - har nogle kemier i sin lim (den som binder materialet til tekstilet), som gør at det praktisk talt er umuligt at gøre helt miljøvenligt.
Ved tryk er der nogle muligheder for at benytte forskellige mere eller mindre miljøvenlige farver - men jo mere miljøvenlige de er, desto dyrere er selve farven og desto dårligere holder den desværre også. Det kræver trods alt noget ret aggressivt, for at f.eks. en blå farve kan "spise" sig ind i f.eks. en gennemfarvet rød T-shirt. Det er en anden snak hvis T-shirten var hvid, da den så ikke indeholder en decideret farve og derved lettere tagerimod trykfarven.
Men der er jo også nogle helt andre muligheder som vi i her i huset oplever større og større forespørgsel på: Broderi. E