Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mor til 2 små børn, en teenager, hund, kat, vasketøj, nullermænd osv...

Side 1 ud af 3 (25 indlæg)
Tilmeldt 26. Mar 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg lægger an til at blive selvstændig og vil gerne høre fra andre "husmødre" der har gjort lignende.

Jeg bliver ALDRIG sådan en der bruger 60-80 timer om ugen på mit arbejde. 37 timer om ugen er mit mål. Jeg har brug for at holde fri og bruge tid sammen med min familie, der så også er ret stor. 3 børn, mand, dyr, have osv... sådan ret klassisk. Der er tryk på i ulvetimen, men jeg elsker det. Rengøring vil jeg på sigte gerne købe mig fri af, men ellers holder jeg af hjemmelivet...

Hvordan gør man? Hvordan planlægges det? Kom gerne med erfaringer, problemer, udfordringer, løsninger, ideer. Det gør ikke noget det er konkret i forhold til din familie og arbejde. Jeg har bare brug for at høre at der er nogen der gør det, hvordan det er tænkt, hvordan det er blevet osv.

Pt er jeg studerende, men håber på at mit speciale kan lægge grundlaget for at starte noget konsulentvirksomhed.

Glæder mig til at høre fra jer "seje tøser" derudeBig Smile

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jul 12
Indlæg ialt: 229
Fra  B & S Skrevet kl. 21:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har selv en konsulentvirksomhed, og kan roligt sige, at hverken 37 - eller 40 timers arbejde om ugen er nok - da det, for mig, er en livsstil at være iværksætter og selvstændig.

I starten kræver det arbejde, arbejde og arbejde. Pengene i starten er ikke store og det synes ofte som slid og hårdt tjente penge, men friheden og glæden ved at se det vokse er ubeskrivelig. 

Det er ikke let at give dig input, når du ikke skriver, hvilke branche du vil være konsulent indenfor? Det kan have en betydning ifht. hvornår og hvordan du skal lave din Time Management og om der er plads til, at du kan arbejde på skæve tidspunkter.

Tror umiddelbart med dine krav og behov, at du skal få et lønmodtager job i den branche, du senere vil ernære dig som konsulent i, hvor du også kan kan erhverve dig erfaring på både branchen samt det administrative. Igen - der er svært, når du ikke skriver mere uddybende, end du gør ;-) 

Dette her er KUN ud fra de specifikke krav, behov og oplysninger du har anført.

Held og lykke med det ;-)

/ L. B.H.B.S.

Tilmeldt 26. Mar 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 21:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar...

Jeg har selv tænkt det samme - at jeg måske skulle vente indtil der ikke var så meget at se til på hjemmefronten. Men der er heller ikke gode muligheder at se frem til mht et lønarbejderjob.

Men jeg læser pædagogisk psykologi og planlægger at skrive speciale om en arbejdsmodel til daginstitutioner... Jeg forestiller at jeg kan udarbejde et koncept der kan sælges til vuggestuer og børnehaver. Jeg ved de har budget at tage af, men ved ikke hvor stort. Jeg har kontakt til en leder i en institution som jeg evn kan få som sparringspartner.

Som jeg skriver håber jeg på at den del af forarbejdet kan gøres gennem specialeskrivningen og den sidst tid på SU...

Men har du børn? Hvor gamle er de? Er det din mand der tager sig af det huslige? Hvordan ser en almindelig dag ud for dig? Hvorfor kan du ikke nøjes med at arbejde 8-16? Hvad presser dig?

Fra Hundested
Tilmeldt 4. Jan 11
Indlæg ialt: 457
Fra  Fatsak Skrevet kl. 21:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan overhovedet ikke regne med kun at arbejde 37 timer om ugen. Afslapning med børnene vil der nok heller ikke blive meget af. For når du har fri så vil du stadig have nogle tanker om dit arbejde i hovedet.

Bare mine erfaringer. Så tænk dig om 10 gange før du tager beslutningen ;-)

Tilmeldt 26. Mar 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Det med at have arbejdet i hovedet...

Hvorfor er det en større udfordring at lægge et selvstændigt arbejde fra sig kl 16 end et lønarbejder job (som man jo osse kan være passioneret omkring) eller et studie som jo også har en flydende arbejdstid...

Fx er jeg jo studerende nu og kan arbejde når som helst i princippet, men jeg kan da godt finde ud af at sige stop. Hvorfor bliver det sværere som selvstændig?

Hvad er det helt konkret der tager tiden?

Er det fordi man er presset fordi man skal tjene (flere?) penge for at få mad på bordet? Hvorfor kan man ikke styre processen så deadlines, aftaler osv. passer til en 37 timers uge?

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jul 12
Indlæg ialt: 229
Fra  B & S Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :

25øre:

Som jeg skriver håber jeg på at den del af forarbejdet kan gøres gennem specialeskrivningen og den sidst tid på SU...

Men har du børn? Hvor gamle er de? Er det din mand der tager sig af det huslige? Hvordan ser en almindelig dag ud for dig? Hvorfor kan du ikke nøjes med at arbejde 8-16? Hvad presser dig

Se det giver nogle flere informationer at arbejde med. ;-)

Personligt er jeg alene med mine børn, har været det i ca. 10 år. De er 11½ og 15 år.. Jeg har videreuddannet mig løbende, hvilket jeg stadig gør samtidig med, at jeg har startet virksomheden op. Jeg er super heldig, at jeg kan bruge de sidste 20 års erfaring i mit konsulent job. Du kan på min profil se mine uddannelser. 

Nu ved jeg ikke, hvor længe du har tilbage af dit studie, men jeg synes at det lyder rigtigt, at du gør det forberedende arbejde, så når du er færdig har et netværk sammensat af folk fra dit studie, ledere pædagoger etc. 

Jeg forstod på dit første indlæg, at du snart var færdig og det var snart, at du ville starte. 

Jeg er dog nødt til at sige, at startfasen, studie, hus, hund, børn etc. det levner ikke meget tid til ret meget andet. Du skal være indstillet på, at det kan hive tænder ud i starten - også på familiefronten, men det er jo en investering i jeres fælles fremtid, så mon ikke det går?

25øre:
Er det fordi man er presset fordi man skal tjene (flere?) penge for at få mad på bordet? Hvorfor kan man ikke styre processen så deadlines, aftaler osv. passer til en 37 timers uge?

Idé udvikling , økonomi, kundegrundlag, eksistensgrundlag etc. At være selvstændig er et ofre og en livsstil man skal være klar til at springe ud i - og helt ærligt, så lyder det ikke til, at du er der i livet, hvor du er klar til det? 

Jeg har været vant til at arbejde og studerer ca 70 - 80 timer pr. uge. (har altid arbejdet mens jeg læste mine uddannelser), men har gjort meget over selvstudie og fjernstudie - eller kunne jeg ikke få det til at hænge sammen.

En typisk arbejdsdag for mig er:

Kl. 06:00 går jeg med hunden, får børn i skole og er klar ved mit skrivebord kl. 08:00. Mandag og fredag har jeg aldrig møder, men bruger de dage på at ringe møder ind, tale med kunder, administration og planlægning m.v. (jeg siger dog ikke nej, hvis der er nogle som bestiller mig til større opgaver, men så taler vi 20 k og op) Jeg er nødt til at holde en stram struktur ellers vælter det hele.

Tirs, ons og tors er jeg på kundebesøg og min arbejdsdag er ikke slut , når det sidste møde er afsluttet. Jeg har seminarer og workshops eftermiddag og aften et par gange om måneden. 

jeg laver ofte mad i weekenderne så der er noget let i fryseren. Vi spiser oftest sammen. Når den lille (11½ er puttet) går jeg tilbage til computeren og arbejder til ca. 23:00 - 24:00. Der er altid mails, PR. materiale, idé udvikling og ALTID noget som kan forbedres. 

Siden jeg startede virksomheden har jeg haft fri - juleaftensdag og 1. juledag, ½ fridag på børnenes og min egen fødselsdag og har taget mig 2 dage her i påsken. Jeg sidder lige nu og læser 800 sider som skal være læst inden tirsdag, da jeg har landet en ny storkunde, som kræver forberedelse, men sikrer mig en stabil indkomst i de næste par år. I sådan et tilfælde nytter det ikke, at jeg siger, at jeg ikke vil arbejde mere end en alm. arb.uge, for så er mit og min families eksistensgrundlag borte og hårdere.

Jeg tror forskellen er, at vi som iværksættere / selvstændige har det som vores livsstil, men også som vores hobby - derfor adskiller vi nok ikke arbejde og fritid så skarpt.

Jeg er heldig at have forældre, som er gode til at hjælpe mig og elsker mit liv. Selvom jeg arbejder meget, så er jeg lykkelig og er hjemme når mine børn har brug for det, da jeg selv kan planlægge min arbejdsdag. Det kommer mig til gode ved en lockout ;-)

Min familie og børn har mærket en ændring hos mig og synes ikke at jeg er stresset længere, men er da trætte af at jeg altid arbejder. De er forstående for ellers kan jeg ikke sende den store 2 år på efterskole og 1 år til USA.

Håber du har fået et indblik  ;-)

/ L. B.H.B.S.

Tilmeldt 26. Mar 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 22:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Bibi Smile Jeg går ud fra at du må have haft nok at se til som enlig mor, viderudd og opstart af virksomhed. Hvad tror du er det bedste du har gjort for at det er lykkedes?

Hvis jeg bruger den normerede tid på studiet er jeg færdig om 9 mrd. Jeg har lidt ekstra SU hvis jeg får brug for det. Måske er der lidt elastik der...

Tak for tilbudet om flere råd. Det kan være jeg vender tilbage :-)

Fra Århus
Tilmeldt 29. Jul 12
Indlæg ialt: 229
Fra  B & S Skrevet kl. 22:51
Hvor mange stjerner giver du? :

1)

Min INDSTILLING, målrettethed, drive og stædighed samt opbakning fra min familie.

2)

Hvis din indstilling ikke er med, så er det ligemeget, hvor meget elastik du har. Du SKAL være indstillet på masse af arbejde i starten - og JA det vil tage tid udover de 37 timer.

/ L. B.H.B.S.

Tilmeldt 26. Mar 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hov. Jeg så ikke det du havde skrevet efter det andet citat før nu.

Tak for en fin beskrivelse af din arbejdsdag. Det bliver aldrig mig at arbejde så meget... tænke, tænke...

Når man bliver presset på tid er det altså fordi at hvis man er langsom så vælger kunderne en fra? Og så er det ens konkurrenter der får jobbet?

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 23:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

 

Jeg har ikke selv været ude for det - men en del af min familie driver deres egen virksomhed, chefposter, dagliglederposter og direktør.

Og jeg kan hermed sige, at når du får ansvar så forventes det at du yder det ekstra - og det er ofte en længere arbejdsuge.

Det så selv at starte op kræver RIGTIG meget! Du kan ikke bare sige at du vil nøjes med 37 timers arbejdsuge, for det er dit levebrød - og kontakter og kunder hænger ikke på træerne. Det er benhårdt arbejde! :-)

Der vil gå flere år før du kan skære ned til omkring de 37 timer, og det er ikke sikkert at det kommer til at lade sig gøre - nu det er dit ansvar, og du er din egen lykkes smed.

Så du skal tænke dig rigtig godt om inden du tager springet, og vide at du med sikkerhed ikke får et 8-16 job. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, jeg har i hvert falf aldrig hørt om det. Kun langt ud i fremtiden når man har en fast kundekreds og medarbejdere der kan udføre ting hvor der ikke er brug for dig.


Men hvis du virkelig brænder for det, er det jo også en mulighed for at arbejde hjemmefra - hvilket kan købe dig tid til din familie og du kan dele din arbejdsdag op. Fx. når dine børn er i skole og når de er lagt i seng, også kan du være mor imens de er vågen og hjemme (det meste af tiden)


Håber du i hvert fald tænker dig godt om, både for dig selv og din familie. :-)

Held og lykke

Med venlig hilsen
Louise

Side 1 ud af 3 (25 indlæg)