Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Man skal helst være maks 25 år, have 10 års uddannelse og 5 års erfaring! :)

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)
Fra København S
Tilmeldt 23. Dec 07
Indlæg ialt: 1487
Skrevet kl. 02:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Ja, det jeg vil med dette er indlæg er, at sætte lidt fokus på hvordan man finder spændene jobs som ung eller er det bare umuligt?

Den opfattelse jeg efterhånden har fået, er man gerne skulle have eller være i gang med en bachelor eller lign., helst ikke være ældre en 25 år og have 5 års erfaring, det er ikke muligt! Bare for, at få nogle deltids/studiejobs som er udfordrende.

Det er selvfølgelig også arbejdsgivernes marked pt. det er jeg udemærket klar over. Søger dog stadig nogle jobs, hvor min profil ikke passer på, udelukkende fordi jeg sagtens mener jeg kan udfylde de kvalifikationer som jobbet kræver.

Altså eneste jeg forventer er, at lærer noget i det job jeg er og selvfølgelig skal der være løn, ingen kan betale husleje uden løn. Har ellers været et par spændene praktikforløb på 3-6 måneder, men kan jo slet ikke leve af det.

De steder jeg har været til samtale både dengang, hvor jeg skulle være elev og nu hvor jeg er ledig igen, så siger de alle sammen, at mit CV er imponerende af min alder. Det hjælper jo bare ikke så meget, når samtalen er hos et supermarked eller lign. hvor jobbet ikke udvikler en. Eller en elevplads, hvor man allerede føler sig bedre. 

Jeg elsker, at arbejde med projektarbejde og ville være super spændene med et arbejde indenfor projektarbejde. Dog kræver det som regel igen de 10 års uddannelse, man skal helst ikke være fyldt 25 år og have 5 års erfaring. Det med alderen er mere fordi det virker som om de forventer man som 25 årig har både de 5 års erfaring og 10 års uddanelse.

Så må man bare acceptere det, at man ikke kan få job uden de 10 års uddannelse, hvor man bare kan lærer lidt? Eller hvad kan man gøre for evt. at finde dem?

Har en HG2 hvilket ikke gør det muligt, at læse videre før, jeg har gennemført elevperioden og vil jeg ikke, da ingen elevjobs umildbart er spændene.

Mvh Lasse

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 06:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Måske du kunne søge nogle trainee jobs? Det er jo jobs, hvor der forventes at man lærer mens man arbejder, og ikke nødvendigvis kan det hele fra dag et.

Ofte ansætter virksomheder jo folk fordi de står med at behov, som skal dækkes. Hvis en virksomhed eks. søger en projektmedarbejder, har den jo typisk et behov for at få en person der er produktiv fra start. Der er måske ikke tid til at personen først skal lære hvordan man gør.

Men indimellem tager virksomheder også chancer når de ansætter folk, og ansætter på baggrund af forventning til hvad en person kan udrette, fremfor hvad der allerede er bevist, i form af erfaring. Jeg fik mit første chef-job som 24-årig. Jeg havde ingen relevant uddannelse, og det var mit andet job. Det første havde jeg kun haft i 3 måneder før jeg fik det nye (havde været selvstændig siden skolen før disse jobs).

Så bare klø på, og bliv ved med at søg. Så finder du nok noget interessant.

Mvh Carsten

Fra København
Tilmeldt 1. Feb 10
Indlæg ialt: 524
Skrevet kl. 06:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Sådan har det desværre været i mange år. MEN der findes muligheder.

Det er tit at man skal være lidt heldig at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Man kan selv gøre sit til at komme der, fx. kan man starte på et lavere niveau eller en anden afdeling i et firma og  så flytte internt (som er meget lettere end at komme ind i en organisation udefra).

Jeg selv flyttede til udlandet og har ikke på noget tidspunkt fortrudt. Jeg ser at der kun bliver flere og flere om buddene og virksomhederne kræver færre og færre personer, så tingene bliver desværre ikke bedre.

God økonom/regnskabsmand. Stor erfaring fra mange brancher og lande. Kontakt mig ved behov for regnskab  / økonomistyring til rimelig pris. Også god sparringspartner.

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2177
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 07:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tog en uddannelse som 'web-integrator' intet specielt over det, og det er det eneste jeg har siden folkeskolen, jeg lærte ikke rigtigt noget, men alligevel fik jeg job.

Som Carsten siger, trainee jobs kan oftest være et godt valg, især som ung - fordi du har muligheden for at lære, samtidig med du arbejder. Personligt var jeg først i praktik i den virksomhed hvor jeg arbejder, og i enden af min praktik periode spurgte de mig om jeg ville ansættes, når jeg havde taget min uddannelse færdig (det var 6 uger).

Jeg sagde selvfølgelig ja, fordi jeg var 18 på det tidspunkt, og jeg kunne rigtig godt lide at arbejde her hvor jeg gør. Så efter 6 uger tog jeg tilbage til Holland, og ja nu arbejder jeg på fuld tid, som 19'årig, og syntes egentligt jeg klare mig ret godt af min alder.

Men hvad jeg personligt har set (Jeg ved ikke om det er rigtigt) - så især i Danmark når der skal søges job, går arbejdsgiver oftest utrolig meget op i hvad uddannelse man har. - Jeg kan se pointen ved læger etc, men rigtig meget i udlandet så er det erfaring, eller viden som de oftest ligger vægt på, hvilket jo i sidste ende er bedre.

Fordi du kan sagtens have en bachelor grad i X, men måske stadig ikke arbejde lige så produktivt, eller har lige så meget viden som en der står uden uddannelse.

Så jeg tror hvis du finder det rigtige sted, tror jeg også de ville give dig en chance, det behøves ikke være 'trainee' jobs, men oftest ved disse jobs forventer arbejdsgiver at du udvikler dig, ikke at du ved alt fra start.

Men i Danmark, der syntes jeg overskriften nok passer meget godt - men tyskland, holland, USA (Carsten ved mere her!), etc. der tror jeg det er langt mere viden, og erfaring (Hvis du ved meget, behøves du ikke så meget erfaring).

Men jeg håber da du finder noget, du syntes om, også hvor du ikke rigtig har nogen uddannelse du kan bruge - det vil jo bare bevise endnu mere, at hvis man vil have arbejde, så kan man også få det, uden fine titler som 'bachelor' og 'master', PHD hvad dælen de nu hedder alle sammen.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Fra Højbjerg
Tilmeldt 13. May 12
Indlæg ialt: 696
Fra  PhoneWear Skrevet kl. 08:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej lasse,

Jeg kan godt have misforstået dig, i så fald skal du bare se bort fra mit indlæg.

Men når jeg læser dit indlæg, og husker tilbage på dine tidligere tråde om samme emne, lyder det utroligt meget som om du rigtig gerne vil have det hele, det største og det bedste lige nu og her, men er for doven til at lave forarbejdet.
Det er meget sjældent man får drømmejobbet uden at have forberedt sig på det. Forberedelsen kan være flere forskellige ting, men ofte uddannelse.

Hvis du gerne vil være vvs'er så må man jo tage uddannelsen det kræver. Også selvom det indebærer kedelig skolegang, kedelig praktikplads og kedelig elevplads. Hvis man brænder for noget, må man gøre hvad det kræver at nå derhen.

Dine indlæg fremstår super forkælet, hvilket desværre er blevet en holdning mange danskere besidder.

Om ikke andet held og lykke med sætningen.

Mvh.
Lars Thomsen

Find massere af billige iPhone og iPad covers på www.phonewear.dk

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Lucas,

Mht. USA er det, ihvertfald her i Silicon Valley, ret vigtigt med uddannelse. Det er ikke nok at man har en god uddannelse, det skal også helst være fra det rigtige universitet. Har før hørt at nogle virksomheder helst ser at man kommer fra et Top-5 universitet. En hel del af mine kolleger har en PhD.

Men netværk, erfaring, resultater og hårdt arbejde kan også bringe en langt. Men det er den tunge vej for de fleste.

Men i tider som disse, hvor der virkelig er brug for flere folk, og virksomhederne ansætter kraftigt, er det måske lidt nemmere.

Mvh Carsten





Tilmeldt 27. Dec 09
Indlæg ialt: 2029
Skrevet kl. 10:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Et arbejde i supermarkede kan sagtens give udvikling det bliver vad man gør det til.
Det handler om at lave mere end vad der bliver forventet af en, først og fremmest start med at passe det arbejde man er ansat til, hjælp ens kollegare, at man er medarbejder der er stabil osv.
Når det er på plads så kan man begynde på at tage egne initiativ feks foreslå projekter som har relationer til arbejdspladsen.
Tilmeldt 23. May 08
Indlæg ialt: 3316
Fra  Easypie ApS Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Dit CV imponerende? Undskyld, men det var ikke umiddelbart min første tanke..

Ift. projektarbejde, der vil jeg næsten påstå, at du langtfra har de fornødne kompentencer - i hvert fald ikke på papiret.

Det er mit generelle indtryk af dig, at du har virkelig svært ved commitment. Ting skal helst være spændende og udfordrende hele tiden - ellers begynder du at kede dig. Jeg kender dig selvfølgelig ikke, men udfra din opførsel på amino og sammenholdt med dit CV, så bliver det min konklusion.

Jeg tror, at du skal genoverveje dine tanker omkring et job i et supermarked. Generelt må man acceptere, at skulle arbejde sig op fra bunden, hvis man ikke har de fornødne kompetencer til at starte på toppen. At arbejde i et supermarked kan sagtens være udfordrende - det handler om at se mulighederne, fremfor begrænsningerne.. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lasse,

Kan ske jeg har tydet dit indlæg forkert - men dette er min opfattelse:


Når jeg læser din tekst er jeg enig i, at det er de krav en arbejdsgiver gerne ser man har - men oftes ikke et must.
Jeg begyndte dog at tænke lidt, da jeg læste det afsnit med et imponerende CV, og samtalen ved et supermarked som ikke udvikler dig.

Så får jeg lidt et strejf af om du er for kræsen med de jobs du søger?
Jeg er godt klar over, at du gerne vil arbejde med det bedste af det bedste - hvem vil ikke det?
Men i disse tider, hvor der er mange om buddet, såvel ufaglærte som faglærte - så skal man nok regne med at tage de mindre attraktive jobs, og så arbejde sig frem. Det er sjældent at man får sit drømmejob i første omgang.

Hellere tag et job, hvis man alligevel går ledig. Om det så ikke er i branchen, så om end da får du erfaring med dig! Smile


Mvh
Louise

Fra Aarhus
Tilmeldt 16. Sep 12
Indlæg ialt: 481
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ofte lettere at få et job når man allerede har job end når man er arbejdsløs. Så jeg ville nok gå efter jobbet i supermarkedet, og som de andre skriver arbejde dig frem.

Jeg arbejder til daglig med wordpress webshops og driver mine egne affiliate sider.

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)