Hej Søren - har kigget din side igennem, og her er min umiddelbare indtryk.
Generelt syntes jeg at siden er rodet og mangler fokus. Du har blandet så mange stilarter, ideer og tanker i en side, at den mister fokus på hvad du vil have den til at være. Som om at alle elementerne flyver rundt uden den store sammenhæng.
Kanterne i midten (med skygger og afbræk) sænker teksten tilbage visuelt, men samtidigt gør du teksten meget meget kraftig som hiver den frem visuelt. Det gør at de visulle triks står og kæmper med hinanden, og at det derved bliver forvirrende for blikket - og læsbarheden nedsættes markant. Den leg med de perceptuelle lag gør at fokus trækkes væk fra det der er vigtigt - indholdet.
På forsiden fandt jeg ca 9 skrifttyper/skriftvariationer, og det er ganske enkelt alt alt for meget. Normalt regner vi ved os med ca 3 grundlæggende (+/- der er altid undtagelser), men 9 er alt for meget. Vælg en stil og før den igennem, 9 variationer med størrelser, skrifter, farver, kursiv, fed, kapitæller, seriffer, san seriffer mm gør det til en rode butik. Du bør samtidigt overveje at anvende antialiasing korrekt. Især de grafiske menu overskrifter i kursiv, fremstår klodsede, da der ikke er udglatning på de elegante kurver. Alt for pixeleret. Problemet med antialias går desuden igen i logo, og generel grafik. Og der er en lidt skrø udtværing af linierne i flaget i logoet.
Bunden (rød linie med rød farveudtværing) passer slet ikke til resten af siden. Skriften er desuden stort set ulæselig med den blur der er på - kontrasten mangler, og det er trods alt vigtige informationer. Synes du bør vælge en ny bund der passer sammen med resten.
Lidt mere konkret er der næsten ikke noget indhold på din side. Man kan se at det er eksklusive produkter du har, men billedmaterialet er simpelthen for dårligt. Tag fx topbillederne - det er faktisk svært at se hvad det er. (troede iøvrigt det var ikoner, så klikkede en del på dem ;o) Og de store produktbilleder af dine designs (under portefølje) er ikke professionelle nok. De skal vise dine varer som eksklusive, ligner desværre halvfærdige skitser, uden nogen form for foto- eller alm. realisme. Overvej i øvrigt at sætte dem på en anden baggrund. Renderinger på skakbaggrund er set alt for tit, og virker lidt billigt. Generelt syntes jeg at farvene er for blege, og mangler kontrast og dybde.
Mht målgruppe tror jeg du er alt for vidt. Det er ikke de samme informationer indkøbere, butiksejere og endusere er ude efter. Fokuser - hvem er mest vigtig! Differentier evt på forskellige sider.
Slutbrugere vil se hvordan den kan se ud hjemme i stuen, variationer tilbehør og hvad vejledende pris er. Indkøbere/butiksejere vil vide noget om vægt, volumen, indkøbspris (skal skjules), rabatter, displays, markedsføringsmateriale mm. (begge eksempler meget meget groft skitseret)
Rent firmamæsssigt undrer det mig fx at der ikke står noget om din baggrund, hvor længe firmaet har eksisteret, hvem er du, firmaets historie, CVR, referencer, bank forbindelse mm. Det skaber troværdighed når det er der, og utryghed når det mangler.
Kort og godt - jeg synes ikke din side hænger sammen, eller giver det budskab du vil give, og det er en skam, for dine produkter se lovende ud. Prøv derfor at lave en mere professionel præsentation af dem, og skab noget stemning omkring dem. Præsenter dine produkter som de unika du mener de er! Et enkelt billede af hver er ikke nok, og der skal være beskrivelse af materialer mm.
Andet eksempel af præsentation af vinhælde-dingenot Den kan dog også forbedres en hel del, men der er trods alt forskel.
Mange af elementideerne kan dog godt bruges, fx menuen i højre side.
Hvad betyder forresten Rokkjer Surprise?
Sikkert ikke det mest positive feedback du kunne få, men håber at du kan tag
|