Jeg har pludselig (fra den ene dag til den anden) fået et engelsk foretagende på nakken på min WP portal... ud fra ét domæne bliver der oprettet en række brugerprofiler, og derefter 100vis af indlæg i mit BBpress forum (hvis jeg da ikke får slettet profilerne inden). Derudover går det (hårdt) ud over min statistik. Hvis jeg kniber øjnene sammen og lader som ingenting, ser mine grafer fantastiske ud... :-) Men hvis jeg åbner øjnene og ser alt klart, kan jeg se, at de engelske hits er varm luft og ubrugelige i den store sammenhæng.
Er der noget jeg kan gøre for at skaffe disse forstyrrende elementer af vejen...? Ikke i bogstaveligste forstand - men ud af mit WP univers!?
Dette er et velkendt problem i OpenSource fora, og en af de ting du skal sørge for er at få sat CAPTCHA på. Eventuelt gøre at brugeren første 3 indlæg skal godkendes af en admin før de kan poste på livet løs. Derudover kan man eventuelt indstille det til at brugeren skal vente et hvis antal sekunder eller minutter imellem hvert indlæg. Dog tror jeg ikke du behøver at gå så langt hvis du blot kræver CAPTCHA og Email godkendelse ved oprettelse.
Mange tak for svar. CAPTCHA lyder som den rette vej at gå :-) Som du nok har luret, er jeg ikke "haj" - kan du anbefale et CAPTCHA plugin til wp? Eller er de alle gode...!?
Ift. trafik tænker jeg, at der nok ikke er så meget at stille op? Min portal henvender sig udelukkende til dansktalende brugere - disse kan naturligvis også findes i udlandet, men det er helt tydeligt at trafikken fra UK er kørt af robotter... må man bare finde sig i det!?
Jeg havde et tilsvarende problem på mit forum om elcykler. Så lagde jeg et spørgsmål på dansk ind i registreringsprocessen, og spammerne forsvandt som dug for solen. F.eks. kan du spørge om: "Hvad er det modsatte af forlæns?", og kineserne har ikke en chance.