Der er sikkert nogle som her i dag har bemærket navnet Skattekonsulenterne.dk dukke op i trådene om skat m.v. Det er der selvfølgelig en grund til.
Med en baggrund som uddannet skatterevisor og 10 års erfaring fra den offentlige skatteadministration + 12 år som skatterådgiver i nogle af landets største statsautoriserede revisionsfirmaer, mener jeg således at jeg har noget at tilbyde, men det vil vise sig.
På et tidspunkt i ens liv finder man ud af at der skal ske noget nyt og at man vil prøve kræfter med noget andet. Dette har for mit vedkommende resulteret i at jeg har sagt mit faste job, som skatterådgiver i HLB Mortensen & Beierholm, op med henblik på at etablere selvstændig rådgivningsvirksomhed.
I skrivende stund har jeg indgået et samarbejde med en række mindre revisionsfirmaer fortrinsvis i Nordsjælland og København om rådgivning, information, førelse af skattesager, afholdelse af kurser m.v. men der er plads til andre nye opgaver.
Mine eneste arbejdssredskaber vil være mig selv, min bil, og min bærbare computer, idet arbejdet fortrinsvis vil foregå ude hos kunderne. Det betyder også at jeg kan holde en forholdsvis lav timepris, da jeg ikke har omkostninger til lokaler m.v.
Jeg forventer at hjemmesiden www.SKATTEKONSULENTERNE.dk går i luften ultimo januar. Udover de ydelser som vi selv udbyder vil man her kunne læse om nye tiltag og afgørelser på skatteområdet + andre emner som kan være relevante.
her vil man løbende kunne læse om Skat
|
Hej Bent
Vil lige byde dig ordenligt velkommen her på Amino, og nu takke for den hjælp du har givet mig indtil nu.
Jeg har lige et spørgsmål.
Tager du kunder ind fra hele landet?
Jeg planlægger forretning i Nordjylland men bor på Sydsjælland.