Hej alle Inden jeg får alt for mange drømme om at blive den nye Trump. Kan i så ikke lige komme med noget konstruktiv kritik til min ide? Lad os sige jeg har 100.000kr jeg self. gerne vil have til at yngle. Indlånsrente i banken giver jo nærmest minus pga. inflation, aktier og obligationer har jeg ingen viden om og skrabelodder sætter jeg ikke den store lid til. Jeg bor selv til leje, og har jeg altid gjort. Jeg har bemærket at lejepriserne ikke rigtigt er faldet mere eller mindre de sidste 10 år, de ligger forholdsvist stabilt altid. Det selvom boligprisen enten stiger eller falder. Renten er lav, og sælgerne ivrige. Hvis jeg fandt et billigt hus eller lejlighed til 500.000kr og lagde de 100.000kr selv ville jeg kunne nøjes med kreditlån, altså intet dyrt banklån. En hurtig beregner på nettet siger ca. 1800-2100 netto om måneden i afdrag alt efter lånetype. For 500.000 kan man få alt fra 130kvm villalejlighed i udkanten af en større by i trekantsområdet eller en lejlighed på 50kvm i centrum af byen (og alt muligt andet selvfølgelig). Jeg tænker en udlejningspris på 5000 +/- er realistisk, dette er dog taget uden hensyn til reglerne for prissættelse af leje. Det jeg kort har kunne finde fortæller at såfremt boligen/lejligheden enten er opført- eller totalrenoveret efter - 1992, så er der frit slag på huslejen? Er dette korrekt? Det begrænser selvfølgelig udvalget en del, men burde kunne findes. Ellers hvor svært at det at "gætte" sig til det max man må udleje for ved ældre boliger? Næste punkt - tvangsauktion, her er mulighed for at købe huse rigtigt billigt. Dog er jeg langt fra inde i købsprocessen. Hæfter man for evt. restgæld/pantebreve og andre kreditorer? Jeg har altid troet at pantehaver gik ind og bød deres minimin på 1. budrunde så de var sikret at få deres tilgodehavende ind. Men kan bl.a. se der fx ligger et hus vurderet til ca. 2,7 millioner som der er budt 10.000kr på? Er det fordi man overtager en masse gæld samtidigt så? Såfremt ens bud er det eneste man skal forholde sig til, hvad kommer der så oveni af omkostninger? Jeg ved godt det er risikabelt at købe på tvang pga. ingen ejerskifte og kort besigtigelse osv. Men besparelsen er jo også god. Og vil self. alliere mig med fagmænd såfremt jeg vælger tvangsvejen. Jeg er også indforstået med der findes dårlige lejere, men tænker og håber en god screening af dem inden kontraktskrivelse, vil sikre ens nogenlunde. Dvs. referencer fra tidligere udlejere, evt. kontoudskrift og hvad man ellers kan falde i søvn af om natten. Det skal siges at jeg er lige gået igang med uddannelse og er derfor på SU og skal være det de næste 2 år, dog har jeg pt. arbejde ved siden af hvor jeg kan tjene mit fribeløb og mere til (hvilket ville være dumt). Er min idé bare en våd drøm, er der andre investeringer som var bedre at foretage? Kan det overhovedet lade sig gøre at tjene penge på det? Kom endelig med jeres ideer og eventuel kritik. Pft Tak:-) |
Det korte svar er ja. Den uddybende er, at selv kreditforeningerne kræver en vis indtægt for at ville låne penge ude (mere end SU + det løse). En tommelfinger-regler er, at du kan låne mellem 2 - 2,5 gange din årsindkomst i kreditforeningen.
Endelig skal du huske at tage højde for; skat, vedligeholdelse, tomgang i lejemålet, rentestigning, omkostninger til udarbejdelse af regnskab for udlejningsvirksomheden etc.
Det lyder let - men der er mere i det end som så.
Michael C.