Iværksætter wannabee med fuldtidsjob

Okay, jeg ved i har hørt det en milliard gange før men nu får i muligheden igen.

Der var en klog mand der engang sagde til mig "Det kan godt være du har et godt job, men du ved ligeså godt som mig at altid vil savne livet som selvstændig".... og han har desværre ret. Jeg lukkede mit første startup i 2008 og har derefter været lønmodtager.

Lidt status. Jeg er 30år, gift, ingen børn og et hus ejet af banken. Jeg har altid haft lidt små projekter ved siden af mine studier og jobs, men kun en stor satsning i 2004 til 2008 som desværre ikke gav det ønskede resultat, men en pokkers masse i bagagen jeg aldrig ville have været foruden. Jeg har aldrig helt sluppet drømmen om nyt startup, men følte jeg skyldte konen at få lidt ro på en turbulent tid og fik mig et par gode job, 1 jeg stadig sidder i i dag. Generelt går det rigtig rigtig godt som lønansat, stabil god løn, er dygtig til mit job og fornuftige arbejdstider... men jeg syntes bare der mangler noget, evig og altid, lige meget hvor meget jeg skifter jobs (ca. med 2 års mellemrum)

Jeg stifter her den 1/10 et nyt firma, men min privatøkonomi er ikke til at lave et stunt som for 9 år siden (jeg er blevet sat) jeg er dog taget ekstra fridage på mit arbejde. Men jeg kan bare mærke jeg har lyst til at være 100% ON igen. Jeg har forsøgt at finde en måde at dette kunne lade sig gøre imens det andet startup tager fart. Men kan ikke finde ud af hvor jeg kan skabe et forretningsområde.

Problem:

Mit startup kræver mere fokus end jeg har råd til at give det i fridage fra arbejde. Produktet er en softrware løsning der skal sælges til virksomheder og via nettet. Min profession er salg, virksomhedsudvikling, online strategi og rådgivning i web/markedsføring. Mit startup er sammen med 2 andre og jeg er salgsledet. Jeg kan ikke sælge mine kompetencer indenfor ovenstående da det vil være modstridende med min arbejdsgiver. Men hvad fanden gør man så. En stilling som sælger gør at man ikke kan planlægge efter man arbejder fra 8-16 og derefter er iværksætter.

Egentlig taget et godt spørgsmål Remy og burde været formuleret med direkte spørgsmål til sidst. :

Er den eneste i samme situation, hvordan ville i gribe situationen an?

Der er ikke noget rigtig svar på dette, det er kun dig selv der kan svare.... Du leder efter en løsning hvor du kan være garanteret en god løn, og stadig være iværksætter på fuld tid... Den er ikke nem :-)

Da jeg startede havde vi vores privat budget lagt efter at vi kunne leve af konens løn. Jeg udbetalte ikke løn til mig selv det første år. Det kræver virkelig at konen tror på dig og vil give dig chancen. Havde hun ikke gjort det for mig, så var det aldrig lykkedes.

Tror i har helt ret og nok også den konklusion jeg selv var kommet frem til men dejligt at få det bekræftet af folk der har stået i samme sted.

Tak for jeres tid.

Den centrale sætning i dit problem, som jeg læser det, er den med "Det skylder jeg min kone."

Hvis du prioriterer din kone højere end drømmen om at være selvstændig - og det gr du jo nok - så er du nødt til at have hende 100% med på drømmen.
Du risikerer, at jeres forhold ikke holder til det, hvis du løber en økonomisk risiko på jeres begges vegne.

Hvis du kan få konen med på ideen, er der masser af muligheder for at omlægge privatøkonomien, så den bliver lidt mere modstandsdygtig. Det kræver afsavn, omtanke og disciplin, men det er muligt - og hvis gevinsten i form af "en gladere mand" er stor nok, så er konen formenligt også med på den.

Måske er det "virkelige" problem, at du har det for godt i dit job?
Hvis du havde en chef, der råbte SVIN efter dig som morgenhilsen hver morgen og sagde "Går du allerede", når du hver dag gik en time efter fyraften, så var beslutningen om at kaste sig ud i et nyt iværksættereventyr nok nærmere.

... så stritter det lidt på mig, når det er endnu en genial it-ting, der skal bære drømmen. Vær opmærmsom på, om det vikelig er så genialt, som det ser ud. Salg af nye it-løsninger er mere end blot salg - det er vaneædring - og netop dét er en af menneskenes mest angstprovokerende ting. Men det ved du nok alledede.

God vind med beslutningen.

Hans