Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rejser gennem Teknisk Rejsearrangør - men hvordan tjener jeg penge på samarbejdet?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 12. Nov 12
Indlæg ialt: 26
Fra  Agoy Skrevet kl. 04:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer

I har tidligere været til stor hjælp, og når jeg skal finde svar, leverandører eller gode tilbud, bruger jeg derfor altid Aminoer :)

Jeg har tidligere spurgt ind til hele den store problematik omkring at starte et rejsebureau, og her var det også Jeres hjælp, der fik mig til at lave affilliate, så jeg undgik registrering.

Det viste sig så at kundekredsen er meget gladere for mit arbejde end forventet, og jeg modtager derfor ugentlig mails fra folk, der gerne vil med på min næste yogarejse - og så er det fandme surt at kunne svare "Jah, grundet bureaukrati er der ikke arrangeret noget lige nu, men du hører fra mig".

Da jeg arrangerede den første rejse tog alt det administrative, research, aftaleindgåelser, salgstekster, reklame/beskrivelse/bestilling på hjemmesiden, etc 3 måneder før jeg kunne sætte den salg! Og da et affilliatesalg giver 100-250kr/stk, og jeg ikke chargede 1mio for yogarejsen, gav det selvfølgelig ikke ret meget cash back.

Så derfor har jeg siden jeg kom tilbage til Danmark i september, undersøgt, hvordan min virksomhed skal skrues sammen fremover.

Da alt det administrative forarbejde, rejsegarantifonden og juraen er nogle af mine svage sider - og jeg synes det er dødssygt, ser jeg følgende muligheder:

-Ansættelse ved et rejseselskab (Som f.eks. Dansk Folkeferie vist har gjort med deres yogarejser)

-Partnerskab/Samarbejde med et rejseselskab som sidekick/del af deres rejseudbud (Vi sælger begge pladserne på rejsen, reklamerer begge, de administrerer, jeg afholder, fælles om planlægning)

-Teknisk Rejsearrangør - De sælger pakkerejsen, jeg sælger yogadelen

Jeg tror på, at jeg når længst ved at gøre det, jeg er god til, og det er sgu at afholde rejserne, idéudvikle og sammensætte en yogarejse, som kunderne elsker. Så det er ikke fordi jeg er doven at jeg helst vil lade andre om det administrative, men det er der bare andre, der er bedre til.

Når det så er sagt, skal jeg jo stadig tjene nogen penge på det, for at kunne gøre det til en del af mit arbejdsliv. Og der er jeg meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an! For hvis rejsebureauet bare tager deres del af kagen og jeg så skal lægge mine udgifter+løn oven i  den pris, bliver det en ret høj samlet pris for rejsen!

Jeg har ikke kunnet finde nogen kontrakt-skabeloner eller andre indlæg for vilkår om sådan et samarbejde, så jeg er ret meget på bar bund, da det jo både skal være fordelagtigt for mig og for rejseselskabet. 

Jeg har selv tænkt på følgende:

-Provision (kr/% ?) per solgt rejsedeltager/plads (og hvad så med de pladser, rejsebureauet sælger?)

-Provision på tillægsydelser - eks. enkeltværelse, suite, spa-pakke, ekskursioner

-Skal de betale mig for informationsmøde og reunion eller skal det være en del af den 'pakke', jeg giver dem?

-Skal rejsen sælges samlet eller opdelt? Og hvis den sælges samlet, skal de så aflønne mig min del af den samlede pris + min provision?

-Vil det være mest fordelagtigt kun samarbejde med ét rejseselskab eller bruge forskellige 'tekniske rejsearrangører' til forskellige destinationer?

-Jf rejsegarantifonden, må jeg så sælge pakken på mit website eller skal webshop + betaling ligge hos den tekniske rejseudbyder?

-Jf ovenstående, må der være webshop på mit website - men så redirection til rejsebureauets betalingsmodul, så de betaler til dem?

Hvis du har andre idéer til vilkår og indtjeningsmuligheder, så sig endelig til!

-Og hav så en pokkers god jul og et fantastisk nytår! :D

Fra Taatrup
Tilmeldt 29. Dec 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 15:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære AGOY - Engel Juliet Toft,

jeg står lidt i samme situation i dag. Er du kommet videre og hvad er din status i dag med hensyn til rejser?

mvh

Svend Leth-Møller

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)