Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger god og billig advokat til indkrævelse af regning

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra København Ø
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 2158
Fra  DIVE.in Scuba Diving SorteSokker.dk Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Mit nystartede firma er havnet i en uheldig sag, med en kunde som ikke vil betale sin regning.
Diskussionen har i snart to uger kørt over email, men jeg tror vi er nået et dødvande der.
Da kunden gør indsigelser mod regning kan jeg desværre ikke lade et inkassofirma kan løse opgaven, men  må ud og have en advokat til - eventuelt -  at jagte kunden gennem alle retsinstanser.
 
Kunden er et enkeltmandsfirma og regningen er af en anseelig størrelse, så grundlaget for at gå videre med sagen, frem for bare at droppe den, virker umiddelbart i orden.
 
Det store problem her er nok, at jeg ikke har prøvet dette tidligere og ikke har lyst til at bruge en formue hvis indkasseringen (trods en advokat) skulle fejle.
 
Er der nogen som tidligere har været i lignende situation, som vil dele deres opleveler (både success- og ikke-successhistorier) ?
 
Er der nogen som kan anbefale en advokat som ikke tager kassen for det her, eller som måske vil give et fast tilbud?

Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline

Tilmeldt 12. Sep 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hos Ageras kan du få 3 gode og uforpligtende tilbud helt gratis. Klik her!

Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Nu har du ikke belyst hvor kompliceret sagen er. Hvori består jeres uenighed? Der er ingen tvivl om at hvis I har en mere kompliceret kontrakt, og der er andre komplicerede forhold indblandet, at du ikke kommer udenom en advokat. Det ville hjælpe hvis du beskrev sagen lidt mere...
 
Er der, derimod, tale om en relativ simpel sag, fx en kunde der har bestilt noget og nu påstår han ikke har (og du har gode beviser - fx en mail med en bestilling) , så er advokat ikke nødvendigvis nødvendig. En stævning er ikke svær at udarbejde, der findes mange skabeloner. I langt de fleste tilfælde vil en stævning være nok til at få køber til at betale.
 
Daniel
Fra København Ø
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 2158
Fra  DIVE.in Scuba Diving SorteSokker.dk Skrevet kl. 11:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Hej

Jeg tænkte umiddelbart at så kan min kunde jo også se hvad jeg skriver og påtænker at gøre (hvis hun finder siden, evt googler mit navn) så jeg ville være lidt sparsom med oplysninger...

Men sagens kerne og det store problem er nok, at denne sag er typeeksemplet på, at man ikke skal blande forretninger og venskaber, og hvis man endelig gør det, så skal der tydelige skriftelig aftaler på bordet.

I den her sag er der kun en hel masse emails som dokumenterer at jeg er blevet bedt om at udføre en masse arbejde. Mundtligt har det altid været aftalt at jeg skulle have noget for det...

På et tidspunkt aftalte vi et fast beløb. Senere prøvede hun at genforhandle dette beløb nedaf, hvilket jeg ikke accepterede. Da regningen så blev fremsendt (efter arbejdets udførelse) ville hun pludselig have at jeg skulle fratrække yderligere et kæmpe beløb.
Jeg havde tidligere leveret en e-shopløsning, som havde en fejl til at starte med, men som jeg rettede og siden har den virket upåklageligt.
Nu vil hun have pengene fra den fratrukket den endelige regning. No way I say!
Det er to forskellige ting vi snakker om! Den ene regning var for et stykke software. Leveret og brugt.
Den anden regning (som hun nu ikke vil betale) er for arbejdstimer. Mange arbejdstimer.

Hun har nu fået er rykker (pålagt rykkergebyr selvfølgelig) hvor jeg gør opmærksom på, at hvis hun ikke betaler vil jeg uden yderligere varsel gå videre med sagen og lukke for adgangen til de services hun har købt (, men endnu ikke betalt).
Rykkeren er både sendt med alm. post og anbefalet, så jeg har tydeligt bevis for modtagelsen.

Men hvis hun efter endnu en rykker ikke har betalt det fulde beløb så pudser jeg en advokat på hende. Så gider jeg nemlig ikke mere være mister nice guy.

Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline

Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder som en kompliceret sag, og tilsyneladende større beløb, så advokat er det eneste rigtige. Kommer det så vidt som til en retssag, skal du tænke på at stort set alt kan bruges som beviser, også e-mails. Vedr. de mundtlige kan du få et problem, da du skal kunne bevise en indgået aftale. Så medmindre du har en optagelse, eller nogle vidner på hvad der er aftalt, bliver det påstand mod påstand.

Hvis din påstand så kan understøttes af eksempelvis nogle e-mails, står du selvfølgelig stærkere. Men held og lykke med sagen, det er irriterende sådan noget, men min egen erfaring er også at advokat i sådanne sager kan betale sig :)
 
Daniel
Tilmeldt 4. Oct 05
Indlæg ialt: 196
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har et eksempel fuldstændig magen til. Jeg har ikke gjort noget endnu. Ved ikke om jeg gør det. Vil meget gerne høre hvordan det ender her...
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nicolai,

Det er en kedelig situation, du er havnet i.
 
Når der er indsigelser fra din modparts/samarbejdsparts side, kan man ikke anvende de "nye", smidige inkassoregler, som ellers gør inkassoprocessen hurtigere og billigere.
 
Dvs. du er nok nødt til at gå til advokat for at få startet et juridisk forløb op. Det er jo kun et fåtal af sager hos en advokat, der ender ud i en retssag. De fleste sager - som din - finder man jo heldigvis en fornuftig løsning på, såvel juridisk som kommercielt. Og ofte har begge parter jo en interesse i at finde en løsning, der giver mulighed for et fortsat samarbejde.
 
Du bør altid kunne få et bud fra en advokat på, "hvor tyk isen er" i din sag. Dvs. om du har en god sag, en OK sag, eller en dårlig sag. Samt en vurdering af de omkostninger, der kan tænkes at løbe på behandlingen af en sag som denne.
 
Det er ikke muligt for mig at give et bud på, hvor tyk isen er i din sag, på baggrund af dine sparsomme oplysninger.
 
Da jeg ofte ser iværksættere i samme situation som din, vil jeg tillade mig at komme med nogle gode, enkle råd til at undgå eller reducere risikoen for at komme i samme situation som dig:
  • Undersøg kundens betalingsevne på forhånd - i branchen, RKI, på Google el.lign. Pas dog på med ikke at tro på løse rygter.
  • Vær ikke for flink eller blåøjet ved kunden undervejs i samarbejdet. Manger iværksættere taber unødigt penge ved ikke at være prof nok.
  • Forlang depositum, og forhøj det evt. løbende.
  • Afregn løbende.
  • Sæt -  evt. bare for dig selv - en maksimal kredit for den enkelte kunde. Hvis kunden alligevel ikke kan/vil betale, kan du bruge din tid bedre på andre kunder. Hvis kunden alligevel ikke vil betale, kan kunden gå til én af dine konkurrenter for at få arbejdet udført gratis!
  • Aftal ejendomsforbehold, etabler konsignationsforhold eller få anden sikkerhed (og sørg for at få "papirerne" i orden i forbindelse med dette - eller risikerer du, at sikkerheden mistes).
  • Sørg for en god, præcis og dækkende aftale med kunden om, hvad du/I skal levere og hvornår og under hvilke betingelser kunden skal betale - og hvad der sker, hvis kunden ikke betaler.
  • Følg hurtigt op på manglende betalinger, og tag hurtigt kunden til inkasso.
  • Forvent tab med jævne mellemrum, men reducér din eksponering herfor mest muligt.
  • Vær imødekommende overfor forligsmæssige forslag fra en kunde i økonomiske problemer, hvor du får en del af dit tilgodehavdende (f.eks. 30 %). Det er ofte bedre end i en konkurssituation.

Mvh

Karsten

 
Fra København
Tilmeldt 20. Jan 06
Indlæg ialt: 280
Skrevet kl. 08:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Har lige afsluttet en inkassosag mod en mindre transportvirksomhed i Hvidovre. Det tog 12 måneder og har kun kostet ca. 10 timer i "bekymringer" og egen administration.

Skyldner gjorde indsigelse i fogedretten og dermed skulle det i over en "rigtig" ret. Efterfølgende kom det tilbage i fogedretten og skyldner betalte rasende hurtigt efter at jeg havde anmeldt ham til RKI. Han forsøgte at trække tiden og tålmodigheden.
 
Til inkassosager er det ligemeget hvem du vælger. Der er fastsat en maksimun grænse for hvor meget advokater må tage for sådanne. Skyldner kommer i sidste ende til at betale hele gildet med renter så det er en dyr måde at låne penge på (udover det dårlige rygte).
 
Jeg har talt med andre og de siger ensstemmende at man skal rykke advokatfirmaet en gang i mellem for lige at holde momentum.
 
Jeg vil kun råde dig til at køre sagen helt til døren; medmindre du driver en velgørenhedsvirksomhed ;-)
Tilmeldt 15. Nov 05
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg støder hver eneste dag ind i virksomheder med de problemer, som beskrives her.

Det der efter min mening er vigtigt er, at den enkelte virksomhed bruger lidt tid på at lave nogle firmapolitikker på nogle nøgleområder.
 
Kreditpolitik - fastlæg en procedure for kreditvurdering og giv hver enkelt kunde et kreditmax!
 
Rykkerpolitik - fastlæg din rykkerprocedure. Herunder hvor mange rykkere men sender ud - gebyr og renter.
 
Inkassopolitik - Gør op med dig selv som virksomhed hvad du finder er acceptabelt og hvad du vil gøre, hvis ikke du kan få dine penge hjem.
 
Husk altid på, at et salg er en foræring indtil kunden betaler!
 
Vil du have flere råd og information om inkasso og eller f.eks. factoring, er du velkommen til at kontakte mig på direkte på tlf. nr.: 27 62 86 06.
 
Med venlig hilsen
 
Jens Lund
 
 
Aktiv Kapital er en ledende aktør i at frigøre ressourcer bundet i kundens kreditkæde.
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)