Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er en god forretningsidé?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Silkeborg
Tilmeldt 4. Dec 13
Indlæg ialt: 9
Fra  VÆKSTSTRATEGI.DK Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Forleden dag spurgte en af mine venner mig om, hvad en god forretningsidé er. Og det er egentlig et godt spørgsmål. Det umiddelbare svar er vel, at det er en forretningsmulighed med stort vækstpotentiale. Men ved nærmere eftertanke synes jeg, at der skal mere til. Hvis jeg tager afsæt i mine praktiske erfaringer, vil jeg sige, at en god forretningsidé skal leve op til tre ting:

1. Et behov i markedet

Det er klart, at enhver forretning grundlæggende handler om at dække et eller flere behov i markedet. Det kan være, at man dækker et behov, som kunden ikke tidligere kunne få dækket. F.eks. ved at løse et problem, der ikke tidligere fandtes nogen løsning på. Eller det kan være, at man dækker et behov bedre end andre udbydere på markedet. At "spotte" nye behov kan f.eks. gøres ved at lægge mærke til problemer med - eller frustrationer over - eksisterende produkter og løsninger. Et andet interessant tegn er, når folk laver ting selv, fordi de ikke kan købe et produkt, der matcher deres behov. 

2. Viden om emnet/området

Det er et godt afsæt, at have lokaliseret et udækket behov, der måske tilmed er i vækst og rummer mange potentielle kunder. Men det øger klart chancen for success, hvis man også har viden om det pågældende område eller den pågældende branche. 

3. Passion

Jeg mener, at det er afgørende, at man har passion for sin forretningsidé. At skabe en forretning kræver vedholdenhed, overvindelse af modgang og ofte, man skal investere mange timer uden nogen særlig økonomisk belønning. Kun med passion kan man finde det langsigtede drive, der er nødvendigt. 

For mig er en god forretningsidé der, hvor disse tre ting mødes og smelter sammen. Det betyder også, at en forretningsidé, der er god for dig, ikke nødvendigvis vil være en god idé for mig. Ganske enkelt fordi, vores vidensbase og passion givetvis er forskellig.

Måske har du andre bud på dette?

Mange gode hilsner

Dan

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)