Hej alle i kloge mennesker :) Jeg går og roder med ideen om at åbne en butik med special øl i det storkøbenhavnske. (Ca. 30 km. fra KBH)
Jeg har lavet forretningsplan, og lagt budgetter, men har ikke haft held med min bank, selvom jeg "kun" står og skal bruge ca. 75.000 dkr. Heraf er de ca. 30.000 varelager.
I.flg. banken skyldes det min eksisterende kassekredit på 65.000 kr. (som jeg i øvrigt nedskriver hver måned.)
Jeg har alt andet på plads, men kan altså ikke få pengene til at starte op med. Hvad skal jeg gøre ? Er der nogen der har lidt gode råd ? De lokaler jeg har udset mig, er stadig ledige, men spørgsmålet er hvor længe, så jeg ville jo gerne hurtigt i gang.
Med venlig hilsen
Martin (Som er lidt ked af afslaget og ikke ved hvad han skal gøre... ) |
Hej Martin
Nu kender jeg ikke specifikt til Kbh. men der er efterhånden ved at være en del af sådanne butikker, både on- og offline. At starte en fysisk butik op fra ingenting for 75.000,- kr. lyder i mine øre meget optimistisk. De 30.000,- til varelager, så er der 45.000,- tilbage til husleje (med dep. og en fornuftig beliggenhed i en storby er de vist allerede væk) Så er der inventar og ikke mindst markedsføring.
Pointen er at selvom du har en eksisterende kassekredit er det næppe hele sandheden. Hvis ikke kreditten er overskredet og du har overholdt alle aftaler, så er det måske fordi banken ikke tror på idéen. Har de set din forretningsplan?
Hvis dette er skudt helt forbi, vil jeg da anbefale dig at prøve i en anden bank. Eller prøv Vækstfonden - der er kommet nogle nye Kom-igang-lån som er til mindre nystartede foretagender men puljen er ikke særlig stor, så det er først til mølle...