Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Finansiering af butik ?!

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 10. Oct 05
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle i kloge mennesker :)

Jeg går og roder med ideen om at åbne en butik med special øl i det storkøbenhavnske. (Ca. 30 km. fra KBH)
 
Jeg har lavet forretningsplan, og lagt budgetter, men har ikke haft held med min bank, selvom jeg "kun" står og skal bruge ca. 75.000 dkr. Heraf er de ca. 30.000 varelager.
I.flg. banken skyldes det min eksisterende kassekredit på 65.000 kr. (som jeg i øvrigt nedskriver hver måned.)
 
Jeg har alt andet på plads, men kan altså ikke få pengene til at starte op med. Hvad skal jeg gøre ? Er der nogen der har lidt gode råd ? De lokaler jeg har udset mig, er stadig ledige, men spørgsmålet er hvor længe, så jeg ville jo gerne hurtigt i gang.
 
Med venlig hilsen
 
Martin (Som er lidt ked af afslaget og ikke ved hvad han skal gøre... ) 
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 19:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Nu kender jeg ikke specifikt til Kbh. men der er efterhånden ved at være en del af sådanne butikker, både on- og offline.  At starte en fysisk butik op fra ingenting for 75.000,- kr. lyder i mine øre meget optimistisk. De 30.000,- til varelager, så er der 45.000,- tilbage til husleje (med dep. og en fornuftig beliggenhed i en storby er de vist allerede væk) Så er der inventar og ikke mindst markedsføring.
 
Pointen er at selvom du har en eksisterende kassekredit er det næppe hele sandheden. Hvis ikke kreditten er overskredet og du har overholdt alle aftaler, så er det måske fordi banken ikke tror på idéen. Har de set din forretningsplan?  
 
Hvis dette er skudt helt forbi, vil jeg da anbefale dig at prøve i en anden bank.  Eller prøv Vækstfonden - der er kommet nogle nye Kom-igang-lån som er til mindre nystartede foretagender men puljen er ikke særlig stor, så det er først til mølle...
 
 
 
Tilmeldt 30. Jan 06
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin!

Jeg kan ikke sige så meget til din pengemangel, mere noget generelt om din idé da jeg selv har haft en butik med specialøl.
Jeg tror dit anslåede forbrug til varelager er i underkanten, +der kommer alt muligt andet oveni,- kasseapparat, emballage, dankortterminal+udgifter til denne, butiksindretning, annoncering og 100 andre ting.
Jeg vil nu også foreslå dig at prøve en anden bank og så ellers sørge for at have en skudsikker forretningsplan, budget osv på plads.
 
mie/nusseognoerkle.dk
 
Tilmeldt 10. Oct 05
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 20:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars P & Bimmer,

Først tak for jeres indlæg.
 
Bankens afslag var baseret på min eksisterende kassekredit men også at de ikke følte at jeg ville kunne sælge 1000 øl/mdr. til en gennemsnitlig udsalgspris på 25 kr./stk, som umiddelbart var hvad vi havde budgetteret med for at få det hele til at løbe rundt med overskud.
 
Dernæst lidt ekstra input:

Butikkens placering bliver (forhåbentligt) i en forstad til KBH, og huslejen er et kup!
Det er dog små lokaler på 33 m2, men dette burde være nok. (korriger mig bare :-)  )
Huslejen er 500 kr/m2 om året + moms og forbrug = 16500 kr. + moms mm.
Som nævnt har jeg umiddelbart sagt 75000 kr. til etablering fordelt således:

Ex. moms:
Lokaler (6 mdr. dep. + 1 mdr. leje): 9625 kr.
Inventar: (Reoler til øl, kasseapp. & disk samt øvrig indretning): 10000 kr.
Markedsføring / visitkort / flyers mm.: 5000 kr. (ikke massivt, da størsteparten vil foregå ved flyer omdeling af undertegnede, samt ann. i lokal sprøjten )
Varelager: 30000 kr.
Rådgivere: 5000 kr.
 
I alt giver det ca. 75000 kr. inkl. moms.
 
Såfremt i mener jeg har glemt noget, eller at beløbene er for lave, så guid mig gerne ind på rette spor.
 
MVH Martin
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 115
Skrevet kl. 20:34
Hvor mange stjerner giver du? :
En md. omsætning på 25.000,- kr. Hvad skal du så leve af? Nu kender jeg godt nok ikke din avance men den er vel næppe 100% Det som jeg kender til specialbutikker hedder indkøbspris ex. moms x 2 = udsalgspris og det giver en bruttoavance på ca. 38%. I dette tilfælde giver det dig 9.500,- kr. i overskud pr. md. og skulle den være lidt højere kan jeg ikke se at det ændre billedet. Herfra skal du trække husleje (selv om den er billig) lys+varme og renter og afdrag til banken.
 
Størrelsen til en butik med dit begrænsede sortiment er ok. Jeg kendte en ostehandler i Bagsværd som omsatte for 5 mio. kr. på noget der ligner. 
 
Og mht. varelager så giver de fleste leverandører kredit, handler selv med Ørbæk Bryggeri hvor betingelserne er 30 dage. Så her har du jo (i princippet) omsat varelageret inden regningen skal betales. Det er faktisk sådan Netto tjener sine penge. Selve varerne tjener de stort set intet på, men ved at presse leverandørerne på betalingsbetingelserne tjener de på rentedagene. Nå ja og så på salget af plastikposer. Jo jo den er god nok, Coop tjener omkring 300 mio. kr. om året på plastikposer...
 
Og lige til sidst - en gns.pris på 25,- kr. Det er nok i overkanten, tjek f.eks. oeltorvet.dk.

 

Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Vil først lige sige at jeg synes det lyder som en udemærket idé. Håber for dig at du brænder for at sælge øl og ved en masse på området.  Det gør du sikkert også, men har selv oplevet at stå i en sådan butik, og få en dårlig oplevelse. Sagde at jeg skulle bruge en gave med nogle forskellige øl. "Sælgeren" anede ikke rigtig hvilke det evt. kunne være, og havde næsten ikke den fjerneste forstand på øl. Det var jo ellers det jeg havde regnet med, så gaven kunne få nogle ord med på vejen, altså omkring hvilke øl der var i.
Nå det var lige en side historie. Kiggede på dit budget og ville mene at det beløb du har sat til rådighed til inventar er ret underdrevet. Butiksinventar koster normalt kassen. Nogle ting du måske også skulle have med er telefon og forsikring?
 
Har du lavet et drifsbudget?
 
God vind... Jakob
 
Fra Vanløse
Tilmeldt 9. Apr 05
Indlæg ialt: 1798
Skrevet kl. 08:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 1/31/2006 8:03:56 PM Forfatter: Martin

 

Markedsføring / visitkort / flyers mm.: 5000 kr. (ikke massivt, da størsteparten vil foregå ved flyer omdeling af undertegnede, samt ann. i lokal sprøjten )
 

Bare en lille annonce i en lokalavis, kan nemt løbe op i 5.000 kroner... og du kan ikke nøjes med at annonce en enkelt gang!
Derfor er dette beløb alt for lavt... Burde være mindst 20.000 og nok også mere!
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med hvad andre har skrevet, og synes også at du undervurderer omkostningerne der er forbundet med opstarten. Og så er jeg også bekymret for hvor lønnen skal komme fra.

Der ligger en tilsvarende butik 100 meter fra mit kontor, men de handler også med vin, kaffe og kunst. Jeg køber faktisk min kaffe der, både fordi kaffen er god, men også fordi jeg elsker små specialforretninger som desværre er sjældne herude på landet.
 
Butikken har vel 50-60 forskellige slags øl, men det har SuperBest 300 meter derfra og Superbrugsen 500 meter derfra også. Alle supermarkeder har efterhånden specialøl fra det meste af verdenen, så du får sikkert hård konkurrence.
 
mvh Carsten
Tilmeldt 10. Oct 05
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 13:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen,

Først tak for alle jeres indlæg. Amino.dk er virkelig guld værd !
 
Jeg har netop modtaget prislister fra lidt forskellige importører, og kan se at hvis jeg vil have et bredt udvalg ( ca. 100 forskellige øl ) så skal mit budget laves lidt om ;) og varelageret hedder nok nærmere 75.000 kr. alene.
Angående viden om øl, så har jeg gennem mit medlemsskab af Danske Ølentusiaster lært meget om øl, og ved at deltage på messer mm, har jeg efterhånden fået en masse viden.
Jeg har længe interesseret mig for øl, og købte min føste bog om øl i 1995. Det er noget som betyder meget for mig, at kunne yde den absolut bedste service og rådgivning omkring de øl der er på hylderne.
Ja konkurrencen er stor, i kraft af supermarkederne, men jeg vil føre andre mærker end dem på oeltorvet.dk og i supermarkederne, og lægge vægt på rådgivning/vejledning til kunden.
 
Det er meningen at butikken skal have åbent fra kl. 14-18 og hele lørdagen, hvormed jeg så kunne beholde mit nuværende job og få løn ad den vej. Dermed skal butikken ikke også opretholde min løn. På sigt håber jeg selvfølgelig at kunne leve af butikken, men den skal jo lige i gang, og have etableret en kundekreds.
 
Jeg vil sætte mig og arbejde lidt videre med budgetterne, og så forhåbentligt kunne komme lidt videre med projektet.
 
Igen tusinde tak for alle input.
 
Martin
Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

 
Jeg må indrømme at det undrer mig lidt at du skriver, at du havde lavet forretningsplan og lagt budget, så du kunne gå i banken, hvis du først bagefter indhentede en prisliste fra en leverandør, så du kunne lave et fornuftigt overslag over det nødvendige varerlager. Jeg er enig med flere af de andre i at et REALISTISK driftbudget er helt essentielt. Flere af dine anslåede poster ved opstarten lyder lidt lavt sat, så måske du også bliver overrasket over de faktiske omkostninger ligesom med varerlageret? Banker har jo set mange af den slags budgetter og hvis de ikke vurderer at du har et realistisk billede af, hvad det vil sige at starte op, så bliver det svært.
 
Jeg har et par bekendte der hver for sig har startet op på samme måde som du påtænker. De mente også at kunne starte ved siden af deres almindelige job og så var det ikke så vigtigt at tjene penge i starten - det skulle nok komme. For det første kom det til at tage meget mere af deres tid end de havde regnet med, der skulle jo også laves papirarbejde, gøres rent, hentes varer eller leverandører skal modtages - og de kan måske kun levere i dit område på et andet tidspunkt end inden for de forholdsvis korte åbningstider. Desuden falder motivationen ofte, hvis man knokler i flere måneder uden at det kaster noget af sig. Den ene af mine bekendte er stadig i gang, den anden gav op efter ca. otte måneder!
Nu har jeg ikke set din forretningsplan, men har du lagt en plan for hvordan du skal skabe så meget vækst, at du kan komme til at leve af det og måske ansætte noget hjælp?
 
Det er ikke fordi jeg vil tale dig fra din idé, men det er bare så vigtigt at have tænkt ALT igennem inden du smider penge i butikken.
 
Held og lykke med det videre arbejde.
Side 1 ud af 2 (11 indlæg)