|
Nu er det jo bare en sommerspøg, men alligevel: dansklærereres :-)
|
Nu er det jo bare en sommerspøg, men alligevel: dansklærereres :-) |
Beskyt dig og din familie mod jordstråler, elektrosmog og radon - se hvordan på www.basishelse.dk
Det var lidt skægt, for den korrekturfejl har jeg faktisk haft rettet sammen med snævertsynede, som heller ikke er korrekt. Tak for klaps - de luner :-) Hans |
Så rundede vi de 20 stemmer, og jeg vil så småt begynde at lukke op for svarposen. Lad os starte med sætning to, for den er den letteste: Jeg skriver godt således at mine læsere reagerer. Fortalere for udeladelse af startkomma vil formentlig argumentere for, at den afsluttende ledsætning ikke skal afgrænses med startkomma. Det forekommer umiddelbart korrekt, men netop i dette tilfælde gælder en undtagelse. Ledsætningen "således at mine læsere reagerer" er et eksempel på en selvstændig ledsætning, hvorom det i kommareglernes §2 punkt 5b hedder: "Også andre ledsætninger end parentetiske relativsætninger kan stå med en sådan selvstændighed at de skal afgrænses med komma". Eksempler på disse selvstændige ledsætninger er ifølge Politikkens Håndbog i Nudansk (side 322) netop følgeledsætninger, der indledes med "således at" eller "sådan at" normalt skal have et startkomma - også selvom man i øvrigt har valgt ikke at sætte startkomma. Så efter min mening er det korrekt at placere kommaet i sætning 2 således: Jeg skriver godt, således at mine læsere reagerer. Men hvis en startkommaudelader insisterer på at udelade startkommaet, ville jeg acceptere dette, fordi definitionen af disse selvstændige ledsætninger er temmelig svag - i hvert fald i regelsættet. Og her håber jeg så, at klogere sprognørder kan supplere med viden om, hvordan man identificerer, at en ledsætning er så selvstændig, at den kræver startkomma - også efter de moderne regler. For netop her går grænsen for min egen i øvrigt praktisk talt uudtømmelige viden. |
1. Jeg skriver således at mine læsere reagerer. Uden startkomma vil jeg ikke sætte komma. Med startkomma vil jeg umiddelbart sætte komma før "således". Med mindre den første del af sætningen relaterer sig til forudgående sætning - i det tilfælde vil jeg sætte komma før "at" (eventuelt med omvendt ordstilling: "Således skriver jeg, at.."). 2. Jeg skriver godt således at mine læsere reagerer. Uden startkomma vil jeg ikke sætte komma. Med startkomma vil jeg sætte komma før "således". |
Nu har komma jo også en meningsbetydning, hvilket gør at mit svar (før "at" i 1 og før "således" i 2) kræver en lille forklaring: Sætning 1: = Fordi jeg skriver, vil mine læsere reagere. "Således" henføres til reaktionen. Jeg skriver således, at mine læsere reagerer. = Måden jeg skriver på vil få mine læsere til at reagere. Jeg har måttet antage sidste betydning :)
Her er ingen debat om kommaets placering. Alle andre steder end før "således" giver en sætning uden kongruens. Just my 5 cents :) |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
Jeg er imponeret. Venlig hilsen |
Men hvad med sætning 1? Jeg skriver således at mine læsere reagerer. Nøglen ligger i betydningen af ordet "således", som ifølge Den Danske Ordbog har tre mulige betydninger, hvoraf de to kan være relevante i denne sammenhæng. Således kan enten betyde "på den måde", eller det kan betyde "af den grund; som følge af det netop nævnte". "Således at" kan altså indlede en mådeledsætning eller en følgeledsætning. Vi må altså først finde ud af, hvad jeg egentlig mener - helt ned i de fine nuancer. Og der er som sagt to muligheder.
1. Jeg kan mene, at jeg skriver på en måde, så mine læsere reagerer.
Jeg har mulighed for at skrive på flere måder. Hvis jeg vælger at skrive på den ene måde, reagerer mine læsre ikke, men jeg har altså valgt at skrive på en anden måde - og så reagerer mine læsere. I det tilfælde er min "således at"-ledsætning mådeledsætning.
2. På den anden side kan jeg mene, at mine læsere reagerer, fordi netop jeg skriver. Hvis det var en anden, der skrev, ville mine læsere ikke reagere på det, men som følge af, at netop jeg skriver, reagerer mine læsere. I dette tilfælde bliver den formastelige ledsætning en følgeledsætning.
Mådeledsætninger er ikke selvstændige på samme måde som følgeledsætninger, og derfor gælder der ikke særlige regler for disse ledsætninger. Så ved betydning nr. 1 af sætning 1 bør folk, som foretrækker at udelade startkomma før ledsætninger, altså helt udelade komma. Vi andre gammeldags nisser, som foretrækker startkomma, hvilket fortsat er korrekt, men ikke anbefalet af Dansk Sprognævn, skal sætte komma, og vi skal sætte det før "at" - ganske som vi er vant til, når "at" indleder en ledsætning. Men følgeledsætninger kræver jo startkomma, og det skal placeres før "således", fordi "således" jo er en del af følgeledsætningen. Sætning 1 kan altså skrives korrekt på tre forskellige måder, hvorved den får to forskellige betydninger: Jeg skriver således at mine læsere reagerer. Jeg skriver således, at mine læsere reagerer. Jeg skriver, således at mine læsere reagerer. Hvis man var en krakilsk ordkløver, kunne man bruge dette eksempel til at argumentere imod udeladelse af startkomma, fordi det er sandsynligt, at den, der udelader dette startkommaet ikke er opmærksom på undtagelsen ved selvstændige ledsætninger. Hvis det er tilfældet, kan man jo ikke vide, om der er tale om betydning 1 eller 2, mens kommaet jo klart og utvetydigt angiver forskellen i betydning. Og hvis man driver den argumentation videre ud og kigger på sætning 2 igen, så åbenbarer der sig muligheden for endnu betydning - og dermed endnu en korrekt kommatering. Hvem kan finde og argumentere for den? |
Bud: For det første behøver der slet ikke være komma i nogen af sætningerne, hvis man følger de nye retningslinjer. Sætter man komma efter gamle retningslinjer: Sætning 1: Der kan valgfrit sættes komma foran eller efter således - det giver dog en betydningsforskel. Sætning 2: Komma efter godt. :) |
Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper
Jeg har bare altid været perfektionist :) Så sprog er lidt en niche-hobby for mig :D |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!