Hej Jannie
Du har ret - det lille callcenter der besidder "ledelsesevner, drive og lokaler", har ikke brug for os - de vil sikkert nok klare sig udemærket. Men det vi søger er ikke at klare os "udemærket", og vi søger ikke partnere som ønsker at klare sig "udemærket". Vi ønsker at være nordens største callcenter, og agter at blive det. Hvis nogen kan se idéen i at ridde med på dén bølge, så skal de læse med her.
Specialisering øger konkurrenceevnen. Vi har 2 afdelinger, og ved af erfaring hvilke ressourcer det kræver, at komme i gang i et nyt område og ydermere ligge på linje med vækstmålet i den daglige drift. Det vi har erfaret os, er at der er ting vi er gode til, og ting vi ikke er gode til - og ting hvor vi måske bare mangler flere kompetente hænder.
Jeg kunne sagtens med vores økonomi i dag leje mig ind på endnu en adresse - men jeg ved at jeg ikke både kan være tilstede på mine 2 nuværende lokationer og ydermere opstarte en tredje lokation. Kunne jeg så ansætte en tredjepart? Ja, men jeg ved det ægte drive ikke bare kan spises af med en løn - som oftest får man kompetente hænder hvis man også er villig til at afgive noget ejerskab. Man skal nemlig ikke undervurdere ejerskabsfølelsen - den sult ligger i os alle :)
Foruden rekruttering og oplæring, byder vi ind med konstant forsyning på gennemtestede, givtige kundeopgaver.
Hvis kan skal deles blandt flere parter, skal man jo blot tro på at man til gengæld kan gøre kagen uproportionelt meget større :)
De der tror på ovenstående tankesæt, må rigtig gerne henvende sig. Resten kan vi drøfte over en kop kaffe :)
... og til alle I andre - god kamp ;)