Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan kradser du pengene ind??

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Dragør
Tilmeldt 15. Mar 13
Indlæg ialt: 442
Fra  MD VVS Skrevet kl. 19:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian,

Tak for det, det vil jeg undersøge. Det betyder ikke helst så meget, det har åbenbart hjulpet at skrive det, men det er en meget lækker feature, når de påstår, at de ikke har modtaget den. Der kan jeg jo bare se, at den ikke er kommet retur, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at den er modtaget hos kunden.

Natasha

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 10:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Min egen erfaring er at vi i MediaMouse først og fremmest er blevet bedre til at stole på vores mavefornemmelser.

Hvis der er et eller andet i dialogen eller andet omkring kunden som virker lidt underligt, så beder vi altid om 50% forudbetaling når det er en ny kunde.
Ja, vi mister måske en del potentielle kunder på det, men jeg er ret sikker på at det også har fjernet en del skyldnere fra os.

Endvidere er vi blevet rigtig gode til at screene kunderne uanset hvor store eller små de er. Hvis det er en ny kunde, så screener vi dem altid og det er noget vi er blevet ret gode til hvis jeg selv skal sige det. Og i omkring 10% af tilfældene har vi fundet et eller andet, som har givet os grund til at kræve forudbetaling eller slet ikke handle med kunden.

Ellers kører vi generelt vores rykkerprocedurer ret stramt. 1. rykker efter overskredet betalingsfrist, 2. rykker på 11. dagen efter 1. rykker og denne indeholder også inkassovarsel. På 11. dagen efter denne ryger fakturaen til inkasso. Og det er uanset om det er en fast, ny, lille eller stor kunde. Min egen holdning og erfaring er at alle kan blive dårlige betalere. Selv kunder som har været loyale i mere end 5 år, har pludseligt haft økonomiske problemer og forsøger at løbe om hjørner for at undgå at betale. Og ved at køre det så stramt, så har vi også signaleret over for de faste kunder, som altid har trukket betalingen så langt som muligt, at vi ikke er en bank og vi gerne vil have vores penge til tiden.

Der er mange hustlere som shopper rundt i den grafiske branche. Først udtømmer de deres muligheder for samarbejde i deres lokalområde og så begynder de at bestille fra leverandører længere og længere væk. Og en del af disse er relativt nystartede, så normale opslag i RKI m.m. giver ikke nogen udslag, da der ikke er nået at blive registreret noget endnu.

Det er faktisk det som jeg syntes er den største ulempe med de databaser der er over dårlige betalere - deres indhold er 3-12 måneder "forsinket". Og i en tid hvor man med et par tastetryk kan oprette et selskab, så kan vedkommende have nået både at lukke og stifte et nyt selskab inden det første overhovedet er registreret som dårlig betaler. Prøv at se hvor mange selskaber der f.eks. bliver tvangsopløst pga. manglende årsregnskab. Men når man så kigger på ejeren/ejerne, så har de stifte nye selskaber inden tvangsopløsningen. 

Så groft set er det vel også et udslag af at det i dag er helt normalt for mange mennesker at skylde penge.
De personer der bliver vist i diverse TV-programmer omkring gæld (luksusfælden m.m.) fremstår jo ligefrem i mange menneskers øjne, som ofrene og heltene der kæmper imod dem, som basalt gerne bare vil have deres betaling indfriet.
Da jeg var ung, der var det ikke cool at skylde penge. Nu er det nærmest det modsatte. Prøv at se hvor mange som forbruger som vanvittige og stifter gæld uden at blinke med øjnene. Det er mere blevet normen end undtagelsen - desværre. 

/Jesper

 

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 11:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Spændende tråd

Personligt forsøger jeg mig altid indledningsvis, før første rykker, med en meget diplomatisk mail, hvor jeg antager at kunden har glemt min faktura. Herefter kan kunden godt se at det faktisk er lidt pinligt, og derefter falder betalingen ofte. 

Fra Ringe
Tilmeldt 5. Jul 14
Indlæg ialt: 217
Skrevet kl. 12:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har indtil videre haft bedst held med at kontakte folk direkte. Som oftest skyldes det en forglemmelse :)

En enkelt gang har jeg trykket på Dineros inkasso-knap efter mange forgæves kontaktforsøg, og den feature er jeg ikke særlig imponeret over - nu to måneder senere får jeg ingen informationer, jeg aner ikke, hvad der sker i sagen, Intrum svarer ikke på mine mails og jeg har endnu ikke fået mine penge. 

Jeg vil ikke selv betale, for en vare, jeg ikke har modtaget, så jeg vil heller ikke selv kræve forudbetaling, men de fleste af mine kunder betaler også som de skal - og så er alle jo glade :)

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)