Er det okay, at en chef frasorterer en ansøger grundet personens privatliv på de sociale medier? Hvor meget tænker du selv over dette? "En undersøgelse viser at over 77% af alle chefer/HR chefer søger på nettet efter yderligere information om en kandidat, inden de tager dem til interview. Så der sker da helt klart en scanning af de unge. Og mange unge frasorteres også ud fra deres “privatliv,” og ikke kun grundet deres faglige bedrifter. Personligt har jeg ikke søgt på Facebook eller andre sociale platforme på nogen af mine medarbejdere. Det jeg ved om dem, er via dem der har anbefalet dem til mig. At vi så senere i processen linker op til hinanden og bliver “venner” ser jeg kun som noget hyggeligt. Men jeg snerrer på ingen måde i deres private liv." - I kan læse hele Soulaimas indlæg her Er det okay, at en kvalificeret kandidat, måske langt mere kvalificeret end de andre, bliver frasorteret, fordi personen bruger de sociale medier som en billedbog til at vise sine venner hvor fedt han/hun har det, og ikke lige tænker over, at det faktisk er tilgængeligt for en kommende arbejdsgiver? Hvad din/jeres holdning til dette? Vi vil meget gerne høre jeres forskellige tanker og holdninger til denne forholdsvis nye side af jobsøgning/ansættelsesprocess. |
Jeg har været leder i finanssektoren i 30 år og har gennem årene ansat og afskediget mange mennesker. Min erfaring siger mig, at man i princippet ikke kan få for megen information om den kandidat man har i kikkerten. Derfor tjekker jeg alt hvad jeg kan indenfor lovens rammer, for det er dyrt og besværligt, hvis man skal spole filmen tilbage efter kort tid. Det, der er vigtigt er imidlertid, at man forstår at sortere og evaluere den information man får til sin rådighed. Moderate festbilleder i et fornuftigt omfang vil ikke afskrække mig. Det siger jo også noget om, at vi har at gøre med et socialt og udadvendt menneske. Til gengæld vil racistiske og hadefulde kommentarer helt klart diskvalificere en kandidat i min verden.