Hej Kent
Du vil altid skulle betale en eller anden form for abonnement til webhotel - og hvis det er en webshop, har du tillige udgiften til betalingsgateway og indløser. Det er lidt det samme som at købe hus eller bil. Der er løbende driftsomkostninger :)
Rigtig mange køber en billig hjemmeside baseret på fx WordPress eller Joomla! og glemmer, at der løbende skal installeres sikkerhedsopdateringer for at mindske risikoen for hackerangreb. Er man ikke selv klar til løbende at opdatere såvel cms, skabelon og evt. udvidelser, er det en god ide at betale sig fra det og overlade ansvaret til andre.
Der er flere fornuftige (og billige) webhoteller til nogle få kr. om måneden. Her skal du blot være opmærksom på, at du selv står med ansvaret for at vedligeholde dit cms.
Vi tilbyder fx abonnementsformen til de af vores kunder, der ønsker en billigere startudgift og/eller de kunder, der ønsker, at vi varetager opdateringen og vedligeholdelsen af deres cms, så de kan koncentrere sig om deres virksomhed frem for at bekymre sig om, om deres hjemmeside er opdateret og online :)
Venlig hilsen
Michael