Jeg er ved at starte privat praksis og vil købe nogle domæner for at sikre mig nogle gode navne til hjemmesiden. Da jeg endnu ikke er klar til at lave selve hjemmesiden, har jeg ikke pt. brug for et webhotel, men der skal kunne tilknyttes et på et tidspunkt. Derfor skal der også være mulighed for at flytte domænet til en webhotel udbyder af eget valg senere, også uden at det koster dyrt.
Hvor finder man bedst og billigst denne løsning anno 2015 ? (har set tråde med samme emne, men de var tilbage fra 2012 eller før)
Du kan oprette en gratis side på 123hjemmeside.dk og i den forbindelse købe et domæne for kr 9,- Efterfølgende kan du redelegere domænet til et andet webhotel. Ellers er der webhosting.dk, som bryster sig med at sælge verdens billigste .dk domæne til kr. 44,-
På Dandomain skulle jeg give over 100 kr., dels 45 kr. for køb af domænet og så et årligt gebyr på 99 kr. Eller også var det omvendt.....i hvert fald blev det totalt over 100 kr. uden webhotel !
Webhosting.dk. 44,70 kroner for et domæne, og du kan købe så mange, du skulle have lyst til. Når du så er klar til at bruge dem, peger du dem bare over på din host.
Meebox virker i øvrigt ikke med Internet Explorer har jeg lige måtte konstatere i dag, efter at have haft fat på chat supporten, fordi jeg ikke kunne søge på domænet. Det er selvfølgelig ikke et problem, hvis man ikke bruger IE, men det virker en anelse uprofessionelt, at systemet ikke virker på IE.