Kære Aminoer. Vi ved ikke om nogle af jer, som driver virksomhed i DK har prøvet noget i samme problematik, men her kommer vores? :) Vi har haft en kunde, som har købt en ydelse. (hændelsesforløbet har vi også skrevet i en tidligere tråd, her på Amino.) Denne kunde endte så med at være meget utilfreds, fordi vi efter første opgave var udført stoppede samarbejdet pga. grov tone m.m. overfor os og medarbejdere. Han begynder så at true med dårlige anmeldelser på Trustpilot m.m. hvis ikke vi gjorde / udførte det han bad os om. Dette fortalte vi ham selvfølgelig, var hans valg men at vi syns han skulle kigge forløbet igennem igen først. Han vælger så at skrive en virkelig truende, tilsvinende og anklagende anmeldelse af bl.a. virksomheden, ansatte og meget andet herom. Vi vælger derfor at skrive til trustpilot, hvorefter de hjælper personen til at ændre sin anmeldelse til det "lovlige", dvs. uden trusler, injurier i form af personlige udpegninger osv. Han fik lov at slette sin anmeldelse og oprette den på ny, så den lige fik 1.5 måned nyere dato og 2 placeringer højere på vores trustpilot. Men samtidig var alle hans direkte løgne som ellers også er ret skadelige for vores virksomhed, fortsat til stede. Til trods for der blev fremsendt beviser for det var løgn til trustpilot's klage afdeling. De giver anmelderen i dette tilfælde 4 redigeringer og 1 sletning / genopretning, uden at slette hans anmeldelse. Det som om de samler på dårlige anmeldelser, så de får trafik på deres hjemmeside. Vi vil meget gerne høre fra andre virksomheder, der har oplevet at trustpilot lader brugere anmelde f.eks. andre produkter end de har købt, smagen af et produkt som en shop ikke selv producere, direkte løgne om købs forløbet osv. osv. alt hvor man som virksomhed er blevet skadet pga. falske udsagn og anklager. Vi ønsker at samle alle virksomheder der sidder med sådanne sager. Fordi vi meget gerne vil se om der skulle ligge fundament for et fælles sagsanlæg. Så Trustpilot ikke længere kan lave deres egne fortolkninger af lovgivningen og skade virksomheder, lukke nye firmaer eller ophobe gamle data som kan skade en anden ny virksomhed i Google søgningerne. Vi har desværre god grund, til at tro det sker ofte! Lad os endelig høre fra Jer! |
Hej.
Jeg har prøvet det samme og efterspurgte også på et tidspunkt andres erfaring så man kunne lave et fælles sagsanlæg mod dem. Men så fjernede de sjovt nok den falske anmeldelse så mon ikke de læser med her på amino.