Efter min mening er der en hel del misforståelser i denne tråd. Om prisen skal oplyses med eller uden moms har ikke noget at gøre med hvem forummet henvender sig til, og det har heller ikke noget at gøre med om Amino ser sig selv som en B2B portal eller ej.
I følge forbrugerombudsmanden kommer det an på hvem man SÆLGER til, og der er altså en del forskel.
TDC kan skrive priser ekskl. moms på deres erhvervssider fordi man SKAL være virksomhed for at handle der.
Hvis man sælger til både virksomheder og private (varer eller ydelser), så skal prisen oplyses inkl. moms. Citat:
"Salg til både forbrugere og erhvervsdrivende
Priser til forbrugere skal altid angives inklusive moms. Det gælder uanset, om den erhvervsdrivende også sælger sine varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder eller andre erhvervsdrivende.
Sælger du både til forbrugere og andre erhvervsdrivende, kan du eventuelt vælge både at angive en pris med og uden moms. Prisen inklusive moms skal i så fald efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være angivet lige så tydeligt som prisen uden moms."
Mit abonnement har løbet i ca. 5 år og fornys automatisk, så jeg husker ikke om Amino kræver man er virksomhed for at kunne købe abonnement, men sælger man abonnementet til både virksomheder og private, skal man ifølge forbrugerombudsmanden oplyse priserne inkl. moms.
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager-og-praksis/Praksis/Markedsfoeringsloven-i-praksis/koebsopfordring/oplysaltidmoms