Du kan ikke på forhånd kontrollere om nogen har en rettighed til et design m.v. og det er også derfor farligt at handle med Kina, som jo er kendt for at kopiere såvel kendte som ikke-kendte designs.
Man kan heller ikke sætte en advokat til at undersøge det og få et endeligt svar. Jeg har haft nogle sager, hvor spørgsmålet var, om der forelå "snyltning" på en andens design, logo, navn osv. - og ved sådan sag laver såvel den ene parts og den anden parts advokater brainstorm for at finde argumenter for sin side af sagen. Ligesom vi søger på nettet og andre steder. Eksempelvis har jeg haft en sag med en legetøjs racerbil - her brugte jeg meget nettet til at dokumentere, at racerbiler ´jo ligner hinanden, så det jo ikke var det store særpræg her - så havde vi farven på bilen, som var lige præcis den farve, som kendetegnede modpartens bil - hvor jeg så fandt andre racerbiler også med den farve - og så var det placering af reklamer osv. Og samlet faldt den på helhedsindtrykket. Dommeren må således lytte på advokaternes argumenter og så vælge side.
Du er altså nødt til at kende dit marked rigtig godt - Altså hvis du vil handle med tøj, så så skal du kende markedet. Hvilke designs har konkurrenterne p.t. og ud fra det, må du bruge din sunde fornuft og vurdere, om du synes at det her ligger lidt for tæt på.
Dem, som importerer sådan lidt blandet land handel fra Kina, ja mit gæt er, at de tager chancen. Og hvis de bliver taget, så må de punge ud - også selv om de var i god tro.