Hej Tobias,
Det er faktisk en rigtig god side, du der har fået lavet. Designet er brugervenligt og let at navigere i.
Jeg synes du skal øge fokus på jeres kerneydelse - prissammenligning af VVS produkter. Der er jo potentielt MEGET store penge at spare for køberen, der skal renovere badeværelser, bryggers og køkken.
Et eksempel er forsiden: Øverst står "SØG VVS PRISER / Prissammenligning på mere end 80.000 VVS produkter". Det kunne godt laves mere eksotisk, eksempelvis i stil med "Find de billigste VVS priser her / Vi har fundet de laveste priser på 80.000 VVS produkter". Altså, gør det mere tydeligt hvad den besøgende får ud af at besøge jeres side.
Et andet eksempel er jeres produktsider. Der ville jeg nok have sat den laveste pris med CTA-knap op ved siden af produkt-billedet, ligesom de gør hos Pricerunner. Gør det tydeligt at DETTE er den laveste pris. Jo mindre dine besøgende skal arbejde for det, jo flere kan du hjælpe og jo mere kan du potentielt tjene.
Må jeg spørge hvilken platform siden ligger på? Er det noget i selv har kodet fra bunden?
Jeg spørger fordi jeg selv er ved at udarbejde en forretningsplan med en shoppingportal i en anden niche :-)
Held og lykke med projektet!