Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Medstifter eller ansat?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 29. Dec 07
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Nu håber jeg at jeg har sat mit spørgsmål under den rigtige kategori, ellers må I lige bære over med mig:)

Sagen er den at jeg er i gang med at opstarte min egen virksomhed. Det er et projekt, som der ca. skal ligges 100.000 i, men jeg er sikker på, at der er marked for det. Sagen er den, at jeg gerne vil have en anden med på ideen og har derfor spurgt en af mine venner, som kan alle de ting som jeg ikke kan (salg, markting osv). Mit spørgsmål lyder på, hvad der skal gøres med overskuddet? I starten var jeg villig til at lave 50/50 til hver, sådan så vi nærmest begge to var stiftere af virksomheden. Men nu hvor jeg tænker mere over det, er det jo min ide og mit projekt. Det er mig som har brugt over ½ år på at få ideen videreudviklet til at det rent faktisk kan lade sig gøre og har brugt meget, meget tid på det. Og ja, så er det jo også min ide. Men ja, jeg ved bare ikke hvordan jeg ellers skal tackle det med pengene til min "partner". Jeg vil ikke kunne ansatte hende, da jeg regner med at der første år at alle indtjeninger skal gå til firmaet, og hun vil jo nok ikke arbejde gratis. Så har jeg tænkt lidt på at lave 70/30 fordeling eller noget i den retning, men igen, så er det primært kun i starten af projektet jeg vil komme til at bruge hende (groft sagt) og er bange for at jeg kommer til at fortryde om nogle år, at jeg har indgået en aftale med procentdel af overskuet. Håber ikke at forklaringen var for lang, men håber rigtig meget at der er nogen som vil komme med at forslag til, hvordan jeg skal tackle det her:-) På forhånd tak.

 

Fra Valby
Tilmeldt 3. Oct 05
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 22:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg går ud fra, at du mener andel og ikke overskud? Selvfølgelig skal dit arbejde og det faktum at det er din idé give dig en større andel, men du beder også hende om at tage en risiko sammen med dig. Du løber selvfølgelig også en risiko og derfor forslår jeg at du giver en andel af virksomhedden i løn hver måned, andelen skal stå i forhold til det samlede budget og det arbejde du allerede har udført og værdien af din idé. Hvis du på den anden side er bekymret over at hun har en andel når hun ikke længere er en del af virksomheden, så skal du købe dig fra de ydelser du forventer af hende og selv løbe en større risiko derved. /Marcus

-- ScanvoX --

Tilmeldt 29. Dec 07
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes ikke som sådan at det er en risiko hun tager. Hun kan sagtens blive ved med at lave det, som hun gør nu, og jeg ville også selv kunne ligge de 100.000. Men selvfølgelig skal hun også have penge for det hun yder. Mener du så at 70/30 ville være passende? Du må meget gerne uddybe "Hvis du på den anden side er bekymret over at hun har en andel når hun ikke længere er en del af virksomheden, så skal du købe dig fra de ydelser du forventer af hende og selv løbe en større risiko derved", da jeg ikke helt forstår hvad du mener med det? Tak.

Fra Valby
Tilmeldt 3. Oct 05
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Det jeg mener er, at du kan købe dig fra marketing og salgsarbejde, hvis du er bekymret for at du senere vil fortryde, at du har givet hende en andel. Jeg kan ikke sige præcis hvilken fordeling du skal lave. Det kommer helt an på økonomien. Men jeg synes du skal ansætte hende og udbetale hendes løn som andele i virksomheden.

-- ScanvoX --

Tilmeldt 29. Dec 07
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Men hvordan kan jeg ansætte hende, når jeg ikke regner med at have nogen penge at give af det første års tid? Skal jeg så trække penge ud af firmaet og så vente med at betale de 100.000 af, som jeg selv har lagt i det?

Fra Valby
Tilmeldt 3. Oct 05
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 22:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Lad mig komme med et eksempel:

Du putter 100k i firmaet, du har allerede arbejdet i 1/2 år, det er en god idé og du har måske allerede en kundebase. Alt dette giver en anslået værdi; fx 500k. (Du skal selvfølgelig selv finde frem til et fornuftigt tal)
Hun er deltidsansat og skal måske have 15k om måneden: 15/500 = 3%.
I stedet for at udbetale kontanter giver du hende 3% af virksomhedden hver måned.
Dermed skal du ikke punge flere penge ud og din veninde får en proportional andel af virksomhedden.

/Marcus

-- ScanvoX --

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 993
Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit bud er at give hende en beskeden andel, med mulighed for at øge den hvis hun gør det godt. Da hun laver slag/marketing, kan du jo endvidere give hende en provision.

Tilmeldt 29. Dec 07
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 23:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar.

Mht hendes opgaver, skal jeg selv være med til salg/marketing. Jeg har taget hende med, da hun ved meget mere på området end jeg selv gør, så tænkte det kunne være smart at have en med som er lidt mere erfaren på det område...

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 01:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har ingen penge til at give hende løn og vederlag for men du vil gerne have hendes engagement. Den bedste løsning er som jeg ser det at du giver hende eller lader hende erhverve eksempelvis 10% anparter i selskabet og så samtidig får lavet en anpartshaveroverenskomst med en indbyrdes forkøbsret på anparterne mv. så du altid kan kræve at hun skal købes ud til den aktuelle dagsværdi. Via anparterne vil hun have en interesse i at værdien af selskabet stiger og dermed yde sit.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 29. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Eller fastsæt et fair vederlag for hendes arbejde og aftal at hun får et risikotillæg på fx 100% oveni mod kun at få sit vederlag når/hvis der er overskud (fx: halvdelen af overskuddet går til at udbetale hende vederlag + tillæg). Så har hun osse interesse i at udvikle virksomheden.

 

PS: Pas på ikke at overvurdere dit eget bidrag. I nystartede virksomheder er ideen tit det mindste. Markedsføring er en rigtig væsentlig del for at komme igang.

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)