Som skrevet handler det om din risikovillighed og hvornår du skal bruge pengene. Selvom jeg ikke kender dig og dine ønsker vil jeg ikke anbefale, at du sætter det helt store på risikovilligheden - det er noget man kikker mere på, når det er større beløb, da man så kan foretage en risikospredning. Man kan ikke lave en ordentlig risikospredning med små beløb.
Derfor taler vi her om enten at tage en større risiko eller sikre sine penge.
Selvfølgelig kan du tabe og tjene lidt mere på at handle aktier, men når du ikke kan læse et
regnskab (og det er helt ok - det er rigtig godt, at du erkender det end misfortolker, som en masse andre prøver), så er aktier ikke lige sagen.
Du skal så egentlig koncentrere dig om tidshorisonten. Skal du bruge pengene i løbet af 1-2 år er det en god ide at sætte dem op en konto, der giver en
rente. Udover 2 år kan du overveje at købe obligationer. Gå ned i din
bank/sparekasse og får et forslag til, hvilke du skal købe og hvad du får ud af det. Det afhænger af din skatte-økonomi, så det er en god ide at tage din årsopgørelse med og andet, der påvirker din skattebetaling.
Banken vil nok anbefale dig en investeringsforening, for de er meget bedre. De glemmer som regel, at de også følger markedet, så når værdipapirer falder, så gør investeringsforeninger også. Samtidig tjener banken mest på at sælge inv.foreningsbeviser (det glemmer de også at fortælle) og du kan være helt sikker på at de anbefaler en forening, de selv står bag. Inv.foreninger har i nogle år klaret det flot, men over en længere periode bagud har de haft store tab (og nogle er endda lukket eller sammenlagt med andre) men det glemmer de i øvrigt også at fortælle. Alt dette sælger jo ikke, hvis de fortæller det.
Jeg vil indrømme, at jeg stadig vil holde fast på mine obligationer, hvis du ønsker at investere i værdipapirer.
Men jeg vil nok stadig sætte pengene på en højtforrentet konto. Nogle banker har fra tid til anden jubilæumskonti og andet, hvor man kan indbetale til en høj rente. Ellers er der Garantkonto, som du skriver.
En garantkonto svarer til en aktionærkonto. Du skal i garantsparekassen købe nogle garantbeviser. De koster i multipla af 1.000,-. Så kan du få en garantkonto. Hver sparekasse har nogle regler for, hvor meget du må indbetale på en garantkonto i forhold til hvor mange garantbeviser du har. Det kan du se på deres
hjemmeside eller du kan ringe og spørge.
Du skal ikke nødvendigvis gennemlæse deres regnskab meget nøje. Du skal sikre dig, at sparekassen er et ordentligt sted, der ikke går nedenom og hjem indenfor de næste par år, da garantbeviser er sparekassens ansvarlige
kapital og hvis de lukker, så ryger de penge først til dækning af sparekassens
kreditorer. Hvordan ser man og sparekassen også eksisterer i fremtiden. Hvis de har
overskud i hvert fald gennem de seneste år, et fornuftigt antal kunder og hvis de har et filialnet (dette kan du se i deres regnskaber på deres hjemmeside) , så er det ikke helt ved siden af. Dette skal ses i lyset af, at der findes garantsparekasser, der er et lille kontor, der har åbent hver anden torsdag mellem 16 og 17. Dem vil jeg gå udenom - også selvom de måske giver en ½
pct. mere i rente. Jeg kender selv Sparekassen Bredebro og Sparekassen Vestsalling. Det er 2, jeg anser som værende ok at købe garantbeviser i. Og der findes mange flere, men prøv at se på dem og sammenlign dem med andre. Hvis de ligner hinanden på nøgletallene så er de sikkert også ok. Jeg indestår ikke for om de eksisterer om nogle år.
Du kan ind- og udbetale på garantkontiene når du har behov. Garantbeviserne kan du sælge igen, når du ikke vil have dem. Du får så de 1.000,- kroner (eller hvor mange du har købt) retur du har givet. Gara
Bliv gratis medlem
Opret bruger