Hej!
Jeg er 20 år og går på den 3-årige HHX-uddannelse og er færdig til sommer. Jeg og en kammerat, som er på samme uddannelsesstadie som jeg, går med idéen om at åbne en/et natklub/diskotek, efter vi er færdige til sommer. Vi har begge arbejdet i diskoteksbranchen i ca. 2 år i samme by, og vi mener, at byen mangler et nyt natklub-koncept, som er mere moderne. Problemet er, at os to 20-årige, som så mange andre på vores alder, ikke går med den store opsparing på lommen. Så mit spørgsmål er nok mest henvendt til jer, der måske har stået i samme situation, hvor I har lånt penge i banken uden at kunne stille nogen "rigtig" sikkerhed overfor banken, men hvor I kun med en forretningsplan har skullet overbevise banken om at låne jer penge.
Er det overhovedet realistisk at håbe på, at banken vil låne os penge, kun ud fra en forretningsplan?
Hvor mange penge er realistisk at håbe på, at banken vil låne os, hvis vi fremlægger en god forretningsplan?
Hvilke andre långivere kan man henvende sig til om et lån, kun baseret på en forretningsplan?
MVH
Lasse Kristensen |
Hej
Lyder spændende, men blot en enkelt ting til info.... (som ikke har med lån at gøre, men som er "lidt" vigtig.)
I skal have en spiritusbevilling for at starte, og for at få en sådan skal man være fyldt 25 år....
Se evt. http://www.politi.fo/dansk/spiritusbevilling.htm for yderligere info.
Keep the smile
Crossy