Det er ikke MLM der er forbudt men pyramidespil. Men nej jeg har ikke hørt om præcis hvor man har sat grænsen, og tror ikke en sådan eksisterer.
At du kan vælge at opbygge en MLM løsning så den bærer præg af pyramidespil er så en anden sag, og det er naturligvis ikke tilladt. Hvor grænsen går kan så være lidt flydende i forhold til situationen.
Hvis du f.eks. sælger slik til normal pris på 120 kr. for et kilo og giver 1kr. i 10 led ud af din profit, så er det i orden. Men hvis du får kunderne til at købe til en høj pris på f.eks. 210kr. for at kunne dele ud i 100 led, så er det at det tager form af pyramidespil. Fordi de 100000 der er i 10. led ikke selv kan forvente at kunne tjene deres 90kr. overbetaling ind igen.
Men havde du fastholdt prisen til at være den vejledende pris, så køber folk varen fordi de ønsker varen og ikke fordi de lokkes til det fordi de tror de får nemme penge tilbage. Det er jo der forbrugerombudsmanden siger at de snydes med falske forhåbninger.
Det lyder som en god plan at give 10% men pas nu på med for mange led.
Hvis du f.eks. sælger Tshirts til 100kr. og fordeler 1 kr. til 10 led, og du til at starte med har fået 20 til at fungere som 1. led - så skal du sælge 2mio tshirts for at alle i led 10 har tjent en krone - tingene skal passe sammen (forudsat ca. 5nye i hvert led. Det er slet ikke sikkert du nogensinde når ud i led 10.
Jeg tror det vil blive meget svært bare at sige du vil give alle led, for det er jo ikke kun en serie du starter men måske 20-50 der kan være 1. led og de vil udvikle sig forskelligt. nogle serier vil dø ved 2 led mens andre vil give 20 led eller mere. Hvis du vil give alle led vil du jo skulle have et stort antal MLM systemer kørende.
Hvis du er i tvivl vil jeg da anbefale dig at enten placere dig hvor du ikke er i tvivl om at det ikke er pyramidespil, eller alternativt spørge i forbrugerrådet.
Du skal finde et antal led der gør dine MLM folk i stand til at tjene gode penge men de skal stadig fordeles en smule. Kan de ikke tjene penge ligner det pyramidespil.
PS Du kan ikke forvente et svar du 100% kan stole på her på internettet, vi er mange der deler vor viden, men du har jo ikke engang fortalt hvad du sælger til hvilke priser, alle kan tage fejl og hvis ikke du vil løbe den risiko så betal for svar hos institutioner der har insiderviden og garanti mod fejl.
PPS. Det er ikke attraktivt at være en del af et MLM system hvor man kommer som led nummer 80 og ved at hvis man finder en kunde skal man dele med 80 andre - så er der ingen der vil hjælpe med at skaffe mersalg.
Beklager jeg kan ikke give dig et svar der tager højde for alle situationer - brug din sunde fornuft.