Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Likviditet og vækst

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Sep 08
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer

Jeg har behov for lidt assistance sådan lidt akut.

I april åbnede jeg min internetbutik, og der går jævnt fremad med vækst i hver måned. Nu er jeg så kommet i klemme i en flaskehals, hvor jeg ikke kan følge med efterspørgslen. Når jeg bestiller varer, kan der gå en måned eller mere, før disse varer bliver leveret.

Jeg har henvendt mig til banken for at få adgang til mere likviditet, så jeg kan få et større varelager som ekstra buffer, men det er de ikke så vilde med trods væksten. Jeg skal nu fremlægge balancer og udfærdige salgsforecasts før de vil tænke på at give adgang til mere likviditet.

Min udfordring er desuden, at mine varer koster relativt meget pr stk, så jeg kun kan have ganske få stk på lager af hver enkelt model - nogle endda kun en enkelt vare. Leverandørerne har heller ikke lyst til at finansiere mit lager med lange kreditter.

Hvad gør jeg i denne situation?

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 21:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er jo svært at komme med konkrete bud på uden et mere indgående kendskab til din virksomhed. Umiddelbart lyder det blot til banken beder om helt konkrete (og lovpligtige) oplysninger for at vurdere om det kan betale sig at låne dig pengene ved en kassekredit (læs: er du ved at gå på røven, og er projektet realistisk).

Når nu det går så godt, så er der vel en fornuftig avance på hvert salg og det må du vel have kunnet bygge en likviditetsbuffer op? Eller hvor er de penge røget hen?

Et par forslag ud over banken som jeg antager er det bedste på sigt:
-Er det muligt at lave en dropship aftale med leverandør, så de sender det direkte til kunderne ved bestilling? Nedsætter formegentligt din avance i form af forøget kostpris, men sikrer du kan følge med efterspørgsel.
- får du betaling fra kunder ved afsendelse, eller kan der hentes lidt ved factoring af faktura?
- kam evt også gøres omvendt, tilbyd kunderne 5% rabat hvis de accepterer en længere levering og forudbetaling for varerne.
- har du noget inventar som kan bruges til sale-and-lease-back?

Hvis banken siger nej, kan du evt. Vende tilbage og høre om vækstkaution er en mulighed. Det fjerner en del af bankens risiko, men er dyrere for dig da der udover alm renter og gebyrer også skal betales kautionspræmie til vækstfonden.


Statsautoriseret revisor - København

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Jun 16
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 07:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Erik.

Så længe væksten er der, så skal det hele nok gå. Wink

Jeg ved ikke, om jeg indeholder en Enhedslisten-skadet tankegang, men jeg tænker straks på dialogkaffe, når du nævner dine leverandører. Ikke at jeg skal gøre mig klog på, hvad du har gjort, men har du kun kort spurgt over en mail, så er der flere ting tilbage i muligheds-kassen... prøv at tag en kop kaffe med din leverandør. Forklar din situation - de er jo ikke dumme og ved godt, at går du på røven (grundet likviditetsmæssige udfordringer trods vækst), så mister de en kunde. Og har de lyst til at miste en kunde? Hmm...

Er der andre mulige leverandører? Findes der ikke, så kan du overveje at risikosprede... altså udvide dit produktsortiment; enten i bredden (flere slags varer) eller i dybden (flere varer af samme slags). 

Sidste tanke, jeg kan komme på, er en investor. Fremlæg dine seneste salgstal, forklar ham/hende væksten - og vær ærlig: "Hey, det går f****** godt, men desværre ser jeg ud til at lide likviditetsdøden snart - kan du punge ud, nu hvor banken ikke vil?" 

Inspirtaion: Hr. Thorborgs video er ikke SUPER relevant i din situation, men den giver et glimt af alle de ting, du kan gøre for at "hjælpe" kunden til at vælge rigtigt... altså vælge de produkter, du har adgang til og på varelager.

Klø på. Wink

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Erik

Svært at hjælpe med gode råd uden at kende mere til din forretning. Men lad mig høre følgende.

Får du pt. kredit hos din leverandør og i givet fald hvor længe?  giver de evt. kontakt rabat?

Hvorfor tager det en måned eller mere at få varen hjem? 

Hvor i verden er din leverandør?

Kan du evt. finde alternative leverandører af varen?

Har du høje omkostninger til f.eks fragt i forbindelse med hjemtagning af vare fra din leverandør?

Hvordan får du betaling fra dine kunder ? betaler kunderne ved levering/ bestilling eller får de kredit?

Hilsen

Ravn

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Pas på du er i en risikozone, vækst koster normalt likviditet, hvis du ikke er likviditets forberedt på væksten, kan den blive en løkke om halsen.

Når banken er tilbageholdende skyldes det bl.a. at de har erfaringer med mange virksomheder som er snublet i en fase som din, du er ikke i en ønskesituation set med bankens øjne.

Du skal sikre din likviditet, "cash is king". Der bliver i de tidligere indlæg nævnt nogle eksempler, som kan anvendes til sikring af likviditeten. Uden at kende dine fakturastørrelser, kan factoring af dine fakturaer være en mulighed, den er dog næppe egnet til småfakturaer og omkostningerne vil spise en del af din avance, ligesom factoring virksomhederne sikkert vil lave en kreditvurdering lidt som banken. Dropshipping kan også virke som en oplagt mulighed i din situation. 

Pas på med for meget lageropbygning, det spiser din likviditet, da det er svært at få finansieret lageret, som et selvstændigt aktiv, med mindre det er meget let omsættelige varer eller meget værdifaste varer.

Banken kan lide planlægning og styr på væksten, de hader hovsa likviditetskriser. Hvis du skal videre ad bankvejen, skal du lave sikre likviditetsbudgetter med worst case og sikkert stille anden sikkerhed.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Finn Pedersen:
kan factoring af dine fakturaer være en mulighed,

Hvordan kan factoring være en mulighed, når der sælges via en webshop må formode at der ikke gives kredit.

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis der ikke gives nogen kredit og hele beløbet forudbetales, så er jeg enig. Hvis der kan være tale om helt eller delvis udsat betaling til varen er klar til levering, så kan factoring være en fin mulighed.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)