Jeg er helt ny på Amino. Men jeg håber jeg kan få lidt hjælp alligevel. Min historie kort fortalt. Jeg er ejer af et ApS driftselskab med dertil hørende Holding ApS. I sommeren 2016 var jeg på sommerferie, og min ansatte passede virksomheden som så mange gange før. På en meget snedig måde lykkedes det en annoncehaj at få en af mine medarbejder til at sige ja via sms til nogle værdiløse annoncer til 82.000kr! Da jeg kom hjem og fik fakturaen kontaktede jeg naturligvis annoncehajerne, men de fastholdt deres krav. Sagen endte i byretten i 2017. Der tabte jeg sagen da jeg som virksomhedsejer har det fulde ansvar for mine medarbejders handlinger i virksomheden. Så nu skylder jeg ca. 120.000kr til annoncehajerne. Penge som jeg godt kunne stampe op af jorden. Men det ville gøre meget ondt i virksomhedens økonomi. Og vil betyde jeg må afskedige nogle medarbejder. Nu går jeg og overvejer at sælge varelageret ud og komme virksomhedens "pengetank" op i holdingselskabet og så lukke driftselskabet. Og så åbne et nyt driftselskab så jeg kan beholde mine medarbejder. Er det lovligt at gøre sådan? og kan annoncehajerne gå efter holdingselskabet eller mig personligt? Det skal lige siges at annoncehajerne har sat min virksomhed i RKI, så jeg ender nok også snart i fogedretten. Hvad skal jeg gøre? betale annoncehajerne og gøre gode mennesker arbejdsløse. Eller lukke biksen og starte op igen i nyt cvr nummer ? og vil det fjerne gælden? |
Jeg synes du skal tage ½ time med en juridisk rådgiver eller advokat. Det er ikke til med sikkerhed at sige hvad der sker ved salg af varelager - hvis det kan påstås at ske til tabsgivende værdi for at siden lukke uden at betale kreditorer, eller hvad der sker hvis du vælger at betale nogle kreditorer som du vil holde dig god med når du skal forsætte i et nyt selskab, i forhold til f.eks disse annoncefolk.
Det er heller ikke bare lige at flytte pengene på i holding - det vil jo ske ved at du skal have et regnskab og et konstateret overskud som beskattes og derefter kan du udlodde udbytte til holding, men om annoncefolkene så igen vil hævde du jo skulle have betalt dem (der har vel været kørt inkasso og du er dømt til at betale når du står i RKI for det) er vel en risiko. De vil jo kunne se du faktisk havde pengene i overskud - for det er jo kun det overskud du kan udlodde som udbytte.
Det er ikke bare lige til det her - så jeg synes du skal have en meget konkret gennemgang af en jurist - eller måske en revisor
vh John Hannover