Kære læser Jeg har længe ønsket at oprette en hjemmeside, der baseret på frivillige brugere, gør det nemt at skrive tekst fra gamle indscannede bøger (typisk med fraktur) over i tex og udgive dem som flotte sider samt flotte PDF'er klar til bogudgivelse. Jeg har af flere omgange taget tilløb til at prøve selv, men det er for avanceret for mig. Jeg er dog en ikke helt inhabil bruger. Jeg er derfor på udkig efter en programmør, der kan hjælpe mig med at skabe de funktioner, en sådan hjemmeside kræver. Dvs. Jeg leder altså efter en programmør, der kan give et tilbud på disse opgaver. Det må gerne kunne implementeres i en eksisterende platform (f.eks. Wordpress), men dette er ikke en forudsætning. Udførelsen må gerne være "bare-bone" jeg kan selv tilføje udsmykning. Dette er alt, du behøver at vide, for at svare, men jeg vil gerne tilføje følgende, da jeg overordentligt gerne ville arbejde med en person, der kan se værdien af mit projekt. Jeg laver siden for at få genudgivet de vigtigste gamle tekster på dansk og gjort dem frit tilgængelige. Det kan f.eks. være H. C. Andersen og H. C. Ørsted, men også oversættelser af de bedste europæiske tekster, f.eks. Homer, Aeschylus, Shakespeare, Schiller, Poe, James Fenimore Cooper og lignende. Ideen er at gøre disse tekster tilgængelige i et flot, letlæseligt format, både online og som PDF, samt at udgive dem, så de kan købes meget billigt i handelen. Jeg kalder det "Projekt Guldalder" og har også for længe siden købt det dertilsvarende domæne. Jeg venter spændt på et godt tilbud. |
Brug venligst Amino freelancer til at få tilbud på opgaver. Jeg låser tråden.