Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Omdeler som firma

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 19. Sep 15
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer, 
Jeg har lagt mærke til, at mange private lastvogne med egen CVR omdeler reklamer til forskellige steder. Hvordan kan man komme i betragtning til sådanne ruter, hvis man selv ønsker at køre med reklamer? 

Mvh. 

Fra Årslev
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 254
Fra  KH Finans Danmark ApS Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Du skal kontakte de firmaer, som står for omdelingen af reklamerne. Det kunne eksempelvis være FK Distribution, som jævnligt tager selvstændige vognmænd ind til omdeling af reklamer.

Mvh. Kasper

Tilmeldt 19. Sep 15
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 23:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper, 

1000 tak for dit svar. 

Det er faktisk FK distribution, der er tale om. Du skriver at de jævnligt tager selvstændige vognmænd ind – ved du om de har specielle krav? Er det også normalt, at de betaler for brændstof mv? Og ved du, hvor meget det giver at køre dem? 

Med venlig hilsen :-) 

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :

gallup0938:

Hej Kasper, 

1000 tak for dit svar. 

Det er faktisk FK distribution, der er tale om. Du skriver at de jævnligt tager selvstændige vognmænd ind – ved du om de har specielle krav? Er det også normalt, at de betaler for brændstof mv? Og ved du, hvor meget det giver at køre dem? 

Med venlig hilsen :-) 

Du skal blot være opmærksom på, at SKAT anser dette som alm. lønmodtager arbejde !

Jeg har kendskab til 3 ude i Hillerød, som netop har fået glæden af sådan en hyggesag med SKAT i år.

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 19. Sep 15
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan de da ikke, juridisk set, hvis man opretter et ApS og indgår  aftale om udførsel af transportarbejde af bestemte ruter? 

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 11:13
Hvor mange stjerner giver du? :

gallup0938:

Det kan de da ikke, juridisk set, hvis man opretter et ApS og indgår  aftale om udførsel af transportarbejde af bestemte ruter?

Jeg er ikke uenig i, at det er komplet hul i hovedet. Den ene har oveni købet haft ansatte til at tage enkelte ruter !

Men ikke destro mindre, så er det desværre status pt.

For hvis det er sådan SKAT ser på det, så er der godt nok mange mennesker i transport branchen som har et problem... !

Statsautoriseret revisor - København

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

gallup0938:

Det kan de da ikke, juridisk set, hvis man opretter et ApS og indgår  aftale om udførsel af transportarbejde af bestemte ruter? 

sagtens. Hvis skat mener det er ren omgåelse af lønmodtager arbejde, så kan skatten i ApS være over 100%. Man må ikke vælge frit - det er arbejdets karakter der afgør det. Faren er meget lille i personlig virksomhed, men drives det i ApS form, så skal man være helt sikker på man ses som fuldt selvstændig, betale ALLE udgifter selv (ikke få bil eller brændstof osv) og meget gerne have andre tilsvarende kunder

se lidt om det med, at det ikke er fritvalg om man vil være lønmodtager eller oprette ApS og fakturere http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/lnmodtager-honorarmodtager-eller.html 

vh John hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 19. Sep 15
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja okay, tak for oplysningerne. Jeg vover at tage chancen og tage kampen op med SKAT. Jeg vil dog gerne fjerne fokusset fra SKAT i dette indlæg og henlede det til formålet: nemlig at komme igang med nogle opgaver. 

Jeg vil derfor tillade at gentage mine spørgsmål i forlængelse af indlægget: 

1.Er der nogen der ved, hvad f.eks. FK distribution kræver af vognmændende 

2.Hvor stor er hyren for sådanne opgaver – er der tale om timeløn, eller hvordan? 

3. Er det normalt, at de betaler brændstofomkostningerne? 

På forhånd tak. 

Fra Årslev
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 254
Fra  KH Finans Danmark ApS Skrevet kl. 14:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej igen.

Jeg har selv i en kortere periode kørt for FK som selvstændig vognmand. Mit firma dengang var et ApS, og jeg kørte nogle faste ruter på Fyn samt lidt ad hoc ved sygdom eller ferie.

Eftersom jeg havde et ApS, forlangte FK, at se en kopi af min arbejdsskadeforsikringspolice. Desuden skriver man under på en kontrakt, som stiller forskellige krav omkring omdelingen af deres produkter, fakturering m.m. Der er ikke noget usædvanligt i deres kontrakter, eller nogle urimelige krav.

Selve betalingen for de opgaver man har, er udregnet efter en fast timeløn. Som selvstændig vognmand får du deres højeste timesats (modsat hvis du var ungarbejder), som dog ikke er særlig høj. Jeg kan ikke huske specifikt, hvad det gav, men det var ikke ret meget. Du får tildelt en rute - eller flere - og hver rute har FK udregnet til, hvor længe det vil tage med cykel. De har deres eget ruteplanlægningsprogram, hvor de indtegner ruterne, og derudfra kommer de frem til et resultat. Så hvis de har udregnet en given rute til at tage 47 minutter, så får du afregning for de 47 minutter. Om du så bruge 32 minutter eller 2 timer på ruten, er helt op til dig. Hvis du kører en landrute får du ligeledes en bestemt timesats for selve ruten udregnet på samme måde, men her vil du dog få et km-tillæg, som også er udregnet på forhånd fra FK.

Som selvstændig vognmand betaler de dig kun for det arbejde du udfører. Altså for omdelingen af reklamerne på dine tildelte ruter. ALT hvad der er er udgifter for at kunne udføre dette arbejde, står du selv 100% for. Du betaler selv omkostninger til bl.a. brændstof, forsikringer, reparation, administration, løn, feriepenge m.m.

Jeg kørte kun for dem i et par måneder, og det var kun 2-3 dage om ugen, de havde opgaver til mig. På det tidspunkt havde jeg en Citroen Berlingo varebil, som var fin til jobbet, men jeg kunne simpelthen ikke få det til at løbe rundt, selvom jeg også havde andre opgaver ved siden af.

FK Distribution uddeler deres opgaver i denne rækkefælge: 1) ungarbejdere under 18 år 2) Voksenbude med egen bil eller knallert 3) selvstændige vognmænd. Dvs. som selvstændig vognmand, får du kun opgaver, hvis de ikke kan finde andre (læs; billigere) til det.

Mvh. Kasper 

Tilmeldt 19. Sep 15
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen kasper, 

Tak for det lange og indsigtsfulde svar. Du skriver, at det ikke gav ret meget i timeløn, når man arbejdede for dem som selvstændig vognmand. Kan du huske nogenlunde, hvad man fik? Er 100, 150 eller 200 kr. i timen? 

Endndu en gang, tak. :-) 

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)