Hej
Vores team er ret uerfaren med hjemmeside og digital salg, så det vil være super fedt at høre en masse konstruktiv kritik fra eksperterne på amino :-) På forhånd mange tak! Mvh Tobias |
Hej Tobias
Jeg har følgende bemærkninger omkring jeres hjemmeside:
1) Logoet står ikke rigtigt skarpt og er lidt kantet på hjemmeside. Det er noget af det første folk bemærker, hvilket gør at det ikke fremstår professionelt.
2) På forsiden i det første banner kan man ikke læse teksten, da den er grå/hvid på en hvid baggrund. Derfor ligner det et banner med 3 symboler og en knap. Ser ikke godt ud pt.
3) Når man ruller længere ned på forsiden er der et blåt banner, hvor der står Shop kosttilskud, shop helseprodukter mv. Banner virker alt for stort og som om der er noget der mangler. Der hvor linksene videre er, er ikke samme sted som teksten.
4) Under "Om os" er der samme problem med banner i toppen, hvor baggrund og tekst går ud i et som på forsiden. Dermed kan man ikke læse noget om det.
5) I forhold til det at blive medlem og handle til kostpriser, så vil jeg nok gøre den kampagne mere synlig på siden. Prisen for den kan man først læse når man har klikket videre og læst 2 tekst afsnit. (der står der DKK 89, bør nok skrives 89 kr.) Her vil jeg nok lave prisen synlig allerede i banneret på forsiden samt i punkt form fremhæve fordelene.
6) Under "forretningsbetingelser" bruger du ofte jeres firmanavn med IVS bagefter. Her bør i overveje om det ikke er bedre bare at kalde jer Supplymytraining hele vejen i gennem og først oplyse det fulde navn til sidst under generelle oplysninger. Kan forestille mig at der er potentielle kunder som bliver lidt skepsis ved at lave abonnement aftaler med et IVS. Derfor er der ingen grund til at fremhæve det gentagende gange, men kun en enkel gang til sidst, hvor jeres CVR nummer også står.