Hej, |
Det er en lidt speciel situation du står i, men den tankegang du skal have omkring omkostninger som kan fradrages er om det er i din personlige interesse eller virksomhedens interesse. Folk kan tit have svært at adskille dette. Når du tænker i virksomhedens interesse, så forstil dig hvis du var ansat et andet sted og en helt objektiv person ejede virksomheden om de mente reelt at du bør kunne fradrage de omkostninger. Det er lidt den tankegang der ligger bag ved mange af de beslutninger som skat og skatterådet er komme frem til.
Lige for at svare på de forskellige problemstillinger særskilt:
1) Din hjemadresse i Danmark - Her kan du fradrage den forholdsvise andel til leje, el, vand og evt. ejendomsskat for det som svarer til dit kontor i dit selskab.
2) Dit arbejde fra autocamperen. Eftersom at du ikke har særskilt kontor og at det må antages at det er mere privat end selskabets interesse at du bruger en autocamper, så vil jeg mene at du har svært ved at kunne argumentere for at tage fradrag i dit selskab overfor skat. I de tilfælde hvor man kan tage fradrag for autocampere er hvor folk har indrettet dem som et kontor, samt anvender det som en fast arbejdsplads for nemmere at komme rundt til kunder og ikke til beboelse.
3) Når du kører hen til dine kunder (fra kontoradresse eller mellem kunder, ikke fra udlandet) - Her kan du anvende reglerne for skattefrit kørselsgodtgørelse. Her får du 3,x pr. kørt kilometer som kan betragtes erhvervsmæssigt. Det fungerer i princippet ligesom løn, men er skattefrit for dig personligt. Søg på skats hjemmeside der er en god forklaring.
4) Kørte kilometer i udlandet på grund af dårlig internet dækning. Dette kan du ikke fradrages. Det vil aldrig være din virksomhedsinteresse at være placeret et sted med dårlig internet dækning.
5) Ekstra internet abonnement, dette kan ikke fradrages.
6) Drift og leveomkostninger ved autocamper kan ikke fradrages.