Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kunden nægter at betale en logovare

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra glostrup
Tilmeldt 22. Jul 07
Indlæg ialt: 58
Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer

Jeg har en lille en til debatten. Jeg har en kunde i Grønland "virksomhed" der bestiller en vare med logo på. Hun skal bruge den til en event den 13 januar. Varen bliver forsinket og ankommer først hos mig den 16 om aftenen Kunden skriver så om varen er sendt da hun skal bruge den lørdag den 20.den afsendes den 17 og tracking og det hele frensendes. Varen ender så med først at ankomme til kunden den 22 mandag. Hun modtager den og 7-10 dage efter skriver hun grundet forsinkelsen nægter hun at betale og hvis jeg vil have varen retur må jeg også betale for det. Det er en logo vare og den er på ingen måde anvendlig for os. Havde det været en hyldevare så havde det været fint nok at tage det retur. Vores standard

Fra glostrup
Tilmeldt 22. Jul 07
Indlæg ialt: 58
Skrevet kl. 19:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Prøver lige at skrive færdig 😁 vores standard handelsbetingelser siger at der ikke er returret på logo vare.
Hvor står vi henne i den situation
Mvh
Birkelev

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis betingelsen var  som her at varen skulle bruges en bestemt dag og du leverer for sent - så har kunden jo ikke lige noget at bruge varen til og fejlen er jo rent din - du leverer efter kunden klart havde sagt varen skulle i brug-  jeg ville aldrig være i tvivl om at refundere, men ville nok tilbyde kunden varen til f.eks halv pris, hvis den kunne anvendes andet gang (ex hvis ikke logo kun var til lige den begivenhed)
Her var aftale - den skulle bruges den 13 jan - og - du får ekstra mulighed ved at den i alle fald skal bruges 20 jan. og så sender du så den kommer 22 jan - det er jo ret klart at kunden er helt uskyldig her - snarest blev kunden ladt i stikken uden logovaren de dage den skulle bruges

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 13. Mar 18
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Din kunde har (desværre for dig) ret til at hæve købet, jf. købelovens §21, stk. 3., så vidt jeg ved.

Jeg er enig i, at man bør kunne finde en anden løsning, eventuelt ved at tilbyde varen til lavere pris, men retten til at hæve købet består.

Fra Århus
Tilmeldt 4. Nov 17
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Varen er jf købelovens paragraf 10 leveret den 17. januar, hvor varen overleveres til ekstern fragtmand.

Jeg ville fortælle kunden om handelsbetingelserne, leveringstidspunktet (ovenstående) og så slutte af med at give dem varen til indkøbspris. Vær obs på ikke at “slynge” paragraffer ud over for kunden 😉

De bedste hilsner,
Christian Lønstrup Berndt

Tilmeldt 16. Jan 09
Indlæg ialt: 503
Skrevet kl. 22:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er ikke angivet hvilken klausul (incoterms) der er aftalt.
Da det er B2B kan alt aftales.
Givet at det er aftalt, at varen skal anvendes på købers lokation en bestemt dag, og der er tale om der er lang transporttid mellem sælger og køber, kan sælger næppe slippe med at levere ab fabrik den 17.,og så påberåbe sig §10.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Wcon:

Det er ikke angivet hvilken klausul (incoterms) der er aftalt.
Da det er B2B kan alt aftales.
Givet at det er aftalt, at varen skal anvendes på købers lokation en bestemt dag, og der er tale om der er lang transporttid mellem sælger og køber, kan sælger næppe slippe med at levere ab fabrik den 17.,og så påberåbe sig §10.

helt enig- Der er jo tilmed tale om opr krav og aftale 13/1 - hvor kunden skulle bruge det til event - sælger må sige det kan ikke nås - og så accepterer kunden 20/1 som sidste mulighed hvor den kan bruges-  og så sendes 17/1 med ankomst til kunden 23/1 - det kan jeg ikke se andet, end hænger på leverandøren. Kunden har helt fra start sagt 13/1 og event slutter 20/1 som jeg læser det, og så modtages det der skal bruges 23/1

Det handler for mig så heller ikke kun om terms (som sikkert ikke er så klart specificeret) men om almindelig rimelighed - men se om ikke der kan findes en løsning med en superpris til kunden som så beholder varen og ellers må den nok retur for sælgers regning - øv

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Aalborg
Tilmeldt 6. Oct 12
Indlæg ialt: 1221
Fra  ZenzIOT ApS Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tilslutter mig koret - Der er ikke leveret til aftalt tid, og der var gjort opmærksom på at det var til et specifikt event.

Bedste mulighed - hør om kunden ikke vil aftage ordren til en reduceret pris.

Tilmeldt 7. Mar 18
Indlæg ialt: 281
Skrevet kl. 05:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis kunden har nævnt en brugsdato som en del af bestillingen, har du leveret for sent.

Men hvis kunden først har lagt en bestilling, du har sat varen i produktion og kunden så efterfølgende har krævet en bestemt dato som seneste levering, er du fuldt ud berettiget til dine penge, når der ikke er tale om en unormal lang leveringstid.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian Berndt:

Varen er jf købelovens paragraf 10 leveret den 17. januar, hvor varen overleveres til ekstern fragtmand.

Jeg ville fortælle kunden om handelsbetingelserne, leveringstidspunktet (ovenstående) og så slutte af med at give dem varen til indkøbspris. Vær obs på ikke at “slynge” paragraffer ud over for kunden 😉

De bedste hilsner,
Christian Lønstrup Berndt

Jeg må kalde det ganske ekstraordinært, at du kan give et så klart svar uden at kende parternes aftale. Købeloven er trods alt deklaratorisk, hvorved andet kan være aftalt.

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)