Hej En kunde har en e-commerce løsning, som bruger Quickpay som payment gateway og Clearhaus som indløser. Sitet er abonnements-baseret, komplet ukontroversielt og har aldrig haft problemer med hverken chargebacks eller svindel med kort. Sitet er efterhånden 9 måender gammelt og der er god volumen på. Kunderne har oprettet et abonnement, og vil stadig gerne være kunder. Kunderne elsker produktet, men mange er frustrerede over betalingsproblemerne. Vi har store problemer med at en del betalinger bliver afvist (under authorization). Enten med en "insufficient funds" eller oftest "Declined by issuer or card scheme". Når man taler med slutkunden, altså ejer af kortet, så har de ingen problemer med at handle andre steder og/eller der er masser af penge på kortet. Vi har ingen grund til at tvivle på rigtigheden af det. Jeg har talt med Quickpay og de siger det er en fejlmeddelelse, der kommer fra indløseren, altså Clearhaus. Når jeg taler med Clearhaus, så siger de banken afviser betalingen inden den kommer til Clearhaus overhovedet. Det er meget frustrerende, og koster efterhånden 5+% af omsætningen hver uge, og det virker ikke som om der er noget at gøre, hvis man spørger Quickpay og Clearhaus - ud over at få kunden til at ringe til banken - og det er jo ikke holdbart. Det er mig heller ikke klart, hvad man som kortholder skulle sige til sin bank. Er der andre, der har oplevet lignende problemer? Nogle gode tips? Vi overvejer at prøve en anden indløser, men hvis Clearhaus har ret i at betalingen afvises af udsteder/banken inden den når Clearhaus, så er vi jo lige vidt... Vi er nærmest desperate, så alle tips og forslag modtager med kyshånd. |
Hej
Insufficiant funds er på debitkort uden den fornødne dækning.
Mht den anden fejlmelding stammer den korrekt nok fra kortudsteder - første øvelse må være at få kortlagt om der er et mønster / fællestræk blandt disse kort. Er det samme korttype, samme udsteder eksempelvis.
Har fu nogen ide om det ? Kan du bins ( de første 6 cifre) på kortene som fejler?
Vh
Thomas jensen