Her er, hvad der er sket. Jeg har i nogle år haft et domænenavn registreret, og hele tiden fornyet, som skal bruges til en bestemt forretningsaktivitet. Det er nu blevet aktuelt at tage domænenavnet i brug, oprette hjemmeside, begynde markedsføring etc. Domænet er et dk-domæne, vi kan f. eks. forestille os, at det er tuttifrutti.dk (det er et fiktivt navn, jeg vil helst ikke oplyse det rigtige af konkurrencemæssige grunde) Mit domæne er som sagt registreret og ejerforholdet fremgår helt klart hos den danske virksomhed, der står for registreringen. Man kan også se, at jeg har haft registreringen uafbrudt gennem nogle år. Men, nu kommer problemet: Når jeg skriver tuttifrutti,dk føres jeg straks hen til en hjemmeside, der ulovligt bruger mit domænenavn. I hjørnet af hjemmesiden - på hver eneste side - står der tuttifrutti.dk. Men siden er vist det, man kalder en "parking" side, for den indeholder et stort antal links til alle mulige danske og udenlandske hjemmesider. Det fremgår også, at man kan få sin virksomhed optaget hos det falske tuttifrutti.dk - mod betaling. Jeg har ikke flere oplysninger lige nu, men måske er der nogen her på Amino, der kan give mig et godt råd om, hvad jeg skal undersøge og hvad jeg kan gøre. Jeg ved ikke rigtig, om jeg selv kan bruge den trafik, der åbenbart er på den falske tuttifrutti, hvis jeg kan lede den over til min egen ægte tuttifrutti-hjemmeside. Eller om jeg bare skal oprette min hjemmeside og se, hvad der sker. Jeg vil gerne uddybe, hvis det er nødvendigt for at kunne svare. På forhånd tak. KurtArthur
Er den så hemmelig at vi ikke må vide hvilken side det er?
Det er jo så godt som umuligt at vide hvad der sker ud fra din beskrivelse, det kan være at din hostingudbyder har en standardside de bruger på ikke aktive domæner, med reklame af en art - Men det kan jo også være 100 andre ting...
Er det domænet du har købt, er det ved DK Hostmaster, eller er det andet end .dk? Har du købt domænet uden webhotel (hvilket jeg antager), eller hvad er scenariet?
Mvh Dennis S. L. Jørgensen - Lead Specialist, SEO hos S360 - samt passioneret bruger af online marketing, sociale medier, WordPress og musik.
Start med at spørge din webhoteludbyder om hvad der er sket.
---
Hvis du har et webhotel, og f.eks. har wordpress eller andet cms installeret, som ikke er holdt opdateret, men domænet ikke er blevet brugt, kan din hjemmeside meget vel være hacket.
I så fald, så slet ALT på webhotellet og lav en ny installation.
---
KurtArthur:
Jeg ved ikke rigtig, om jeg selv kan bruge den trafik, der åbenbart er på den falske tuttifrutti, hvis jeg kan lede den over til min egen ægte tuttifrutti-hjemmeside.
Bliver dit domæne misbrugt, bør du tjekke om der er lavet indgående links. Forvent i så fald at der at tale om spamlinks, som skal på disavow listen.
Tak for svarene. Ja, måske har jeg givet for få oplysninger, men nu har jeg fulgt rådet fra Uptimester og har spurgt hos udbyderen, hvad der kan væres sket.
Det er rigtigt, at jeg ikke tidligere har knyttet webhotel til domænet, men det vil jeg gerne nu. Så er det jeg ser, at når jeg skriver www og derefter "mit" domænenavn i adressefeltet føres jeg straks hen tilo en hjemmeside, der hedder nøjagtig det samme, men som er oipreettet af nogen, der hedder "parkingcrew.net" og som tilbyder, at man på kommerciel vbasis kan oprette henvisninger til sit website hos dem. Jeg har ikke hørt om parkingcrew.net tidligere - endsige givet dem ret til at bruge det domæne, jeg har betalt for i mange år.
Men nu ser vi, hvad den danske udbyder af domænenavne mener, og så vil jeg opdatere spørgsmålet her på siden. Foreløbig tak til jer, der har svaret.
Hvis www.tuttifrutti.dk viser en anden hjemmeside, er det noget din host kan løse.
Hvis de har oprettet et domænenavn som wwwtuttifrutti.dk og dit domænnavn er tuttifrutti.dk, er der tale om typosquatting. I så fald kan du stoppe dem ved at indgive en domæneklage. Behandlingstiden er dog lang. Sikkert 6 måneder eller mere.
Der kan også være tale om en overtrædelse af markedsføringsloven §5 (forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn), hvilket kun vil stryrke din domæneklage.
Mange tak for dine gode svar, Uptimester. Nu har jeg faktisk flere muligheder at arbejde videre med. Giver man points her på Amino? Jeg spørger, fordi jeg er ny i dette forum. Tak igen.