Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Leverandørere standardiseret på Fusion 360 indenfor CNC bearbejdning/CNC Drejning

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)
Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi producerer kundetilpassede maskiner i Alu, Rustfrit og Plast, og betaler alt for meget for enkeltstyks/småserie produktion. Vi producerer ofte varianter af den samme del, men grundet den måde man samarbejder med underleverandører på taber man al den tid der går med CNC programmeringen hver gang der er en lille ændring - hvis den samme opspænding og de samme værktøjer skal benyttes betaler vi stadig som en ny part hvis der er en mindre geometri der skal ændres.

Det mest fremadstormende CAD/CAM system nu er Fusion 360 som er en web hosted løsning hvor tingene er integrerede, og lad os sige vi har en kompleks del der skal laves på en drejebænk med roterende værktøjer (Live Tools) så vil G-koden opdatere dynamisk så længe vi ikke skal lave en ny bearbejdning med et nyt værktøj.

Er der nogen der har kendskab til leverandører der er standardiseret på Fusion 360 til bearbejdning, som har tekniske kompetencer til at lave medikotekniske produkter i plast, alu og rustfrit.

Jo tættere på Roskilde jo bedre, men jeg er virkelig træt af problematisk versionskontrol. Det er meget sjældent den reelle bearbejdningstid der koster, men de 1500kr for at vi skal have fræset 33 lommer i stedet for 36. Vi snakker Industri 4.0, men de færreste metalfremstillingsvirksomheder er nået forbi Industri 2.0

Fra Hørsholm
Tilmeldt 25. Oct 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Uha med Fusion 360 eller Onshape er man meget frem i skoene :-) Jeg krydser fingre for dig med at finde nogle dygtige og visionære leverandørere. Jeg bruger selv 'Fusion 360 Ulimate' til generativ design optimering. Rigtig godt værktøj !!!

Mvh

Andreas

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Andreas Hansen:

Uha med Fusion 360 eller Onshape er man meget frem i skoene :-) Jeg krydser fingre for dig med at finde nogle dygtige og visionære leverandørere. Jeg bruger selv 'Fusion 360 Ulimate' til generativ design optimering. Rigtig godt værktøj !!!

Mvh

Andreas

Jeg ved ikke hvor langt fremme i skoene det egentlig er. Jeg er egentlig skandaliseret over hvor ekstremt gammelt udstyr, og hvor elendige processer der er i metalindustrien i Danmark. Jeg kan ikke huske at møde en leverandør som har en gennemsnitsalder på deres maskinpark der er under 10-15 år, og det er åbenbart standarden generelt.

Vi er ikke skiftet til Fusion 360 endnu, men jeg kender ikke til en bedre platform som en leverandør kunne bruge til at fjerne alle de produktionsfejl og uhensigtsmæssigheder der ligger i at overføre ting fra dataformat med alle detaljer, til dataformat/papirformat, hvor man håber alt er med og forstået, og så til CAM/G-code.

Jeg ender nok med at investere i en fuldt udrustet CNC inhouse shop for at slippe for at have med underleverandørerne at gøre. Det er ikke en rationel arbejdsdeling, men det er simpelthen for tungt at man ikke kan designe dele til produktion men er tvunget til hele tiden at tilpasse til en leverandørs begrænsninger. 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 07:59
Hvor mange stjerner giver du? :

BroncofanDK:
Jeg kan ikke huske at møde en leverandør som har en gennemsnitsalder på deres maskinpark der er under 10-15 år, og det er åbenbart standarden generelt.

Hvis det er det du oplever, kunne en løsning måske være at kontakte CNC leverandørerne for at høre om de kan henvise til nogen af deres kunder med det nyeste udstyr.

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Ravn:

BroncofanDK:
Jeg kan ikke huske at møde en leverandør som har en gennemsnitsalder på deres maskinpark der er under 10-15 år, og det er åbenbart standarden generelt.

Hvis det er det du oplever, kunne en løsning måske være at kontakte CNC leverandørerne for at høre om de kan henvise til nogen af deres kunder med det nyeste udstyr.

Tak for rådet.

Hvad jeg har gjort er at spørge software leverandørerne hvem der bruger de processer der er hensigtsmæssige for os, dog uden held lige nu. Det er egentlig ikke så meget spørgsmålet om de ældre maskiner, da det ikke er bearbejdningstiden der er problemet. 

Problemet ligger i at vi pga rygende elendig udveksling af data som skaber fejlkæder og ekstraomkostninger. Omkostninger drives af om en måske ubetydelig detalje er let for vores leverandør at lave - om en part er 125mm eller 126mm bred, om et cut er 34mm eller 35mm, og omkostningerne drives op fordi man kontinuert flytter data fra et delvist kompatibelt system til et andet delvist kompatibelt system og tilbage igen, og en del der burde koste måske 500kr ender op på et par tusinde, fordi man ikke bare spænder materialet op og fræser i 15 minutter, men hver gang gennemfører en manuel process der tager timer, når det er muligt at udveksle data i en ubrudt kæde, hvor den fulde G-kode går direkte i CNC maskinen. 

Fra Bjert
Tilmeldt 11. Apr 10
Indlæg ialt: 64
Skrevet kl. 08:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ikke erfaring med Fusion 360, og jeg ved ikke hvor udbredt det er blandt underleverandører. Mit indtryk er at softwaren mest er benyttet på hobby CNC området.

Edgecam har eksempelvis nedenstående funktion, som jeg tror dækker det du efterspørger. Der er mange andre CAM systemer i tilsvarende pris leje som Edgecam, som jo så nok er noget over Fusion 360.

"Automation Strategy Manager Automation is a flow chart decision making process using to your manufacturing methods/ knowledge. Edgecam recognizes manufacturing features and data from a 3D solid model and applies your proven manufacturing tool paths and techniques. This creates tool path cycles automatically with your own tooling to your requirements. This greatly reduces the offline programming time maximizing on your investment plus aids learning curves for new engineers."

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jacob Nøhr Vangsgaard:
Jeg har ikke erfaring med Fusion 360, og jeg ved ikke hvor udbredt det er blandt underleverandører. Mit indtryk er at softwaren mest er benyttet på hobby CNC området.

Der er ingen tvivl om at dit indtryk af Fusion 360 er forkert. Det har absolut intet med et hobby marked at gøre, men med et produkt til at disrupte et marked der er præget af umådelig ineffektivitet og høje priser. Ultimate er et system der der kører 5 akset simultan fræsning og som specielt i USA (landet som Autodesk tabte til SolidWorks) stormer frem på produktionssiden, men hvor Danmark er som altid med teknologi langt bag efter, hvilket man jo også ser på de maskiner der står hos de fleste danske underleverandører. 

Fusion har en 3 akse version som hobbyfolk og meget små virksomheder kan bruge gratis men som CAM mæssigt kan det samme som HSM, og ultimate som har den fulde 5 akse funktion.  

Uanset hvor fantastisk et program som EdgeCAM måske er, så er det et kollosalt problem at historik, kvalitetsstyring, versionsstyring... brydes. Disse øer af information betyder at alt fra salgs og produktdokumentation, til CAM programmet skal opdateres manuelt hvis en R4 skal ændres til en R5 fordi det nu passer til din leverandørs værktøjer og maskiner. 

Jeg havde i går møde med min primære underleverandør som bruger Inventor/HSM + en anden CAM pakke. Problematikken og det der gør at jeg formodentligt vælger at lave dele in-house på egne maskiner, er at 70-80% af vore fremstillingsomkostninger skyldes manglende koordination mellem software, værktøjer, maskiner, designprocesser, prototype/designprocesser, produkttilpasninger. Det er helt vanvittige besparelser/procesforbedringer vi har hvis vores design og fremstillingsprocess hænger sammen så vi kan designe til vore underleverandørers muligheder for at fremstille.

Fra København Ø
Tilmeldt 27. Dec 13
Indlæg ialt: 311
Skrevet kl. 18:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg arbejder selv med diverse CNC programmer til dagligt, men forstår ikke lige dit spørgsmål omkring det hele :) 

Dog kan jeg sige at jeg ser også kun Fusion blandt hobbyfolk :) i US er det MEGET brugt blandt små værkstedet, men så snart du kommer op i en ordentlig størrelse, er det programmer som Mastercam og SolidCam der overtager :) Vi bruger selv sidstnævnte :) 

Men sådan helt kort, hvad er problemet ? Kan ikke lige lure om jeg kan hjælpe eller om det er noget helt andet du spørger om :D haha

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 19:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian H.:

Jeg arbejder selv med diverse CNC programmer til dagligt, men forstår ikke lige dit spørgsmål omkring det hele :) 

Dog kan jeg sige at jeg ser også kun Fusion blandt hobbyfolk :) i US er det MEGET brugt blandt små værkstedet, men så snart du kommer op i en ordentlig størrelse, er det programmer som Mastercam og SolidCam der overtager :) Vi bruger selv sidstnævnte :) 

Men sådan helt kort, hvad er problemet ? Kan ikke lige lure om jeg kan hjælpe eller om det er noget helt andet du spørger om :D haha

Fusion er en ny applikation på et marked hvor man investerer rigtig mange penge i at købe licenser og træne sine medarbejdere på de forskellige softwarepakker. Det er vist også kun knapt et år siden at Fusion fik 5 akset simultan bearbejdning ind i programmet - havde kun 3+2 før det, så der er dog ingen tvivl om at der er langsom konvertering af store maskinfabrikker.

Den centrale problematik i at arbejde med underleverandører indenfor CNC er at kommunikationen er umådelig tidskrævende, besværlig og hele kæden af konverteringer af 3D CAD modeller eks. STEP + flade tegninger med kommentarer omkring eks. gevind.... inviterer til at ting glemmes, til at ændringer ikke gennemføres i CAD.

Specielt ændringer på tegninger skal gennemføres igen og igen og opdateres i CAD systemerne på begge sider, i CAM systemer, måske i assemblies.... Vi har eksempelvis formatdele hvor den samme del de ene gang har et hul på 12,4mm med et mønster med 33 indfræsninger, og den næste gang er udboringen 11,8 med 36 i mønster. I Fusion til fusion afleverer du CAD filen, leverandøren laver CAM filen, den ligger nu i din fusion med work holding, feeds/speeds, værktøjer, fræsemønstre, stock materiale, og når vi afleverer 11,8 mm opdateringen spænder leverandøren stock materialet op, trykker regenerer G-kode, sikrer at de samme værktøjer er i maskinen på de samme pladser og kan starter fræsningen. 

Ved den brudte linje er alle detaljer, programmeringer, opsætninger... noget som I og vi laver som separate uforbundne processer, og der er ingen rationalisering ved at lave tingene igen og igen. Det basale er at der er helt eventyrlige rationaliseringsfordele ved dynamisk interaktion i samme software - specielt ved enkeltstyksproduktion, specialmaskiner, produktudvikling, medens det er en ret ligegyldig parameter hvis man laver 1000 ens dele.

Selvom dette afbrydes af en - køb mit kursus.... så er det dog den typiske situation - en del skal ændres og når du bruger separate systemer så er processen manuel i flere skridt, hvor den i fusion to fusion blot modificeres, og er klar til version 2. 
https://es.coursera.org/learn/manufacturing-process-fusion-360/lecture/5WxZg/update-a-cam-program-with-model-changes

Fra København Ø
Tilmeldt 27. Dec 13
Indlæg ialt: 311
Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg blev ikke rigtig klogere på hvad det er du spørger om :) 

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)