Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal behandlerkalender opbevares i 5 år som dokumentation til SKAT?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Jun 18
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :
For en del år tilbage blev min virksomhed kigget efter af SKAT, og de bad om at få min behandlerkalender som dokumentation for de behandlinger jeg havde booket ind, så de kunne holde det op imod hvad jeg havde slået i kassen.
I dag bruger jeg Onlinebooq, og alt er elektronisk - herigennem betaler jeg pr. behandler / kalender, og det bliver derfor lidt dyrt at skulle gemme de gamle online kalendere i 5 år, som dokumentation h v i s SKAT får en fiks ide igen.

En anden lille detalje ift. kundernes registrering er, at de kan bede om sletning. Bliver de slettet, så fjernes deres journal i bookingsystemet, og også alle deres tidligere kalenderaftaler. Men de har jo ret til at få slettet alt iht. persondataloven.

Alt salg / behandlinger slås ind i mit kassesystem og bliver bogført i mit regnskabssystem dagligt, og jeg stemmer op imod mit MobilePay, så alle tal stemmer altid.

Men ved nogen herinde, om det er et krav at vi som behandlere (frisører, hundefrisører, kiropraktorer, massører, terapeuter mv.) SKAL gemme vores kalendere i 5 år, uanset om det er elektronisk eller på papir.

Venligst Janne
Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, bogføringsloven siger jo 5 år, så hvis det er en del af din dokumentation vil jeg mene, du skal det. Kan den ikke printes ud eller lignende?

Og kunder kan kun bede om sletning af data der ikke er nødvendige ift. bogføringsloven.

Tilmeldt 23. Jun 18
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for dit svar Birte.

Jeg tænker blot på, at det er jo ikke alle der tilbyder ydelser der har en kalender de skriver deres aftaler ind i.
Nogle frisører har "kig ind klip" hvor folk fra gaden blot kan kigge ind - disse aftaler er heller ikke skrevet op i en kalender, og i min hundesalon kan kunder godt komme ind fra gaden til et negleklip, hvilket ikke bliver skrevet i kalenderen.

Så er der en konkret regel om det?

Min dokumentation er jo også min bogføring, her bliver alt registreret ift. den afregning jeg laver på min ydelse / behandling.
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du gemmer kalenderne er det materiale som SKAT kan kræve udleveret. Gemmer du ikke kalenderne forbryder du dig ikke mod nogle nogle regler.

Du har som du beskriver det de registreringer og den dokumentation som kræves i bogføringsbekendtgørelsen. Alligevel bør du overveje at opbevare dem. Det kan være til din fordel og hjælpe med at understøtte dig, hvis SKAT på et tidspunkt skulle stille spørgsmålstegn ved din omsætning.

Tilmeldt 23. Jun 18
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Henrik.

Tak for dit svar.
Det er rigtig svært at læse sig frem til nogle steder, og jeg kan ikke finde noget på SKAT's hjemmeside og ej heller ved at google det på nettet.
Jeg tænker, at du har ret i at mine daglige registreringer er nok, og at jeg ved ikke at gemme mine kalendere forbryder mig mod reglerne, for ellers ville der vel være en § et sted der beskrev det.

Fortsat god lørdag :-)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)