Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Min hjemmesider giver ingen salg, hvorfor??

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Tilmeldt 27. Sep 14
Indlæg ialt: 5
Fra  Katharinas Skrevet kl. 22:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer :-) 

Jeg har nu efterhånden haft min hjemmeside i et par måneder, og der kommer intet salg på den. Den seneste måned har jeg haft mellem 3-55 besøgende om dagen. Jeg har brugt en blogger, samt de sociale medier til at markedsføre mig. Siden hedder www.katharinas.dk

Er der nogle der kan give lidt feedback, til hvad jeg kan gøre anderledes?

Det ville være en kæmpe hjælp. På forhånd tak.

Venlig hilsen Kia 

Fra København
Tilmeldt 31. Jul 15
Indlæg ialt: 805
Fra  PashminaWear Skrevet kl. 23:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Det er en flot side. Det er vildt du ikke har haft et eneste salg. Det eneste jeg faldt over er at den ikke er helt oversat. Særligt når jeg kommer til betaling er alting på engelsk hvilket lugter lidt af scam. Du kunne også lave en "om mig" side som gør det lidt mere personligt.

Hvis du vil have mere organisk trafik ligger der et stort stykke SEO arbejde forude. 

Men flot side, held og lykke med det.

Luksus accessories i cashmere, silke og yak. Cashmere tørklæder, sjaler og poncho.

Tilmeldt 26. Jun 18
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 23:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg tror egentlig ikke problemet er din hjemmesiden, men mere den trafik du har.
Folk der besøger din side kommer ikke fordi de har en plan om at købe, og derfor sælger du ikke noget.

prøv at få sat op en adwords kampagne, sådan at trafikken er fra folk der allerede før de besøger dig er på udkig efter dine produkter.
Tilmeldt 27. Sep 14
Indlæg ialt: 5
Fra  Katharinas Skrevet kl. 09:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. 

Mange tak! Det har også irriteret mig, meget! Jeg har prøvet at ændre det, men det er simpelthen ikke muligt :-( Jeg vil prøve at lave en 'Om mig' side, tak :-) 

Ang. SEO har jeg prøvet at sidde og lege lidt med det, men det er ret svært! Jeg kendte ikke til begrebet inden jeg lavede hjemmesiden, og når jeg så vil lave på det går jeg ind og læser om det og så står der bare så mange forskellige ting.. Og så kan jeg vel heller ikke se på nogen måde når jeg har gjort det rigtig..

Men mange tak :) 

Tilmeldt 27. Sep 14
Indlæg ialt: 5
Fra  Katharinas Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henriette. 

Okay, det vil jeg lige prøve at få kigget på. Mange tak :D 

Fra Nørre Aaby
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 173
Skrevet kl. 10:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Generelt mangler der tekster på alt. Mange tekster bliver måske ikke læst, men de er stadig et tillidsskabende element, og så er det også ganske godt ift. SEO.

Netop ift. SEO tænker jeg en god investering for dig kunne være at købe https://www.seo-lex.dk/ - den tager SEO ned på et niveau hvor alle kan være med.

50 besøgende om dagen er fint, men som der skrives så kan SEO og AdWords skaffe dig mere kvalificeret trafik, som er mere købeklare besøg.

Prøv også at læse lidt op på konverteringsoptimering. Der er en masse småting som kan forbedres.

Når det er sagt, er du jo også i en af de brancher med hårdest konkurrence, og lavest konverteringsrate.

Mvh Dennis S. L. Jørgensen - Lead Specialist, SEO hos S360 - samt passioneret bruger af online marketing, sociale medier, WordPress og musik.

Fra Horsens
Tilmeldt 28. May 14
Indlæg ialt: 242
Fra  VKMmedia Skrevet kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Som de andre skriver, så er det en flot side du her. Jeg mener dog personligt at nogle af tekster er for små. f.esk. menu'en og underpunkterne er lidt for små synes jeg. 

Igen som de skriver vil det være en god idé at lave nogle SEO. En anden ting kunne jo være at lave noget reklame for det i den lokale avis eller lave nogle flyers, som du kan smide rundt i postkasser. Du kan jo også sponsorer et lokal event med en gavekort til din butik

 

Fra Helsinge
Tilmeldt 8. Aug 13
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kia

Hvis du har ca 25 besøgende om dagen i flere måneder = 1500 besøgende på 2 mdr og intet salg så er det i hvert 100% sikkert at du ikke skal starte med SEO.

SEO giver bedre rankings på google og dermed trafik. Det er ikke et trafik problem du har - i hvert fald ikke det vigtigste lige nu.

Du kan lave nok så meget SEO og købe nok så meget trafik, men hvis de ikke konvertere til salg så er det jo penge ud af vinduet.

Med fare for at fornærme nogen så undrer der mig ofte hvorfor SEO tilsyneladende er svaret på alle online problemer.

Hvis der har været 1500 besøgende og intet salg så skal du kigge efter : 

1. den trafik du har fået er ikke relevant = de er ikke interesserede i dine produkter. Det argument kunne jeg købe hvis der var tale om 100 besøgende men du har haft så mange at der må have sneget sig nogle ind på din side som gør det fordi de har været interesserede i din shop/produkt. Det vil sige at du sandsynligvis har haft en vis relevant trafik og dermed er det nok ikke et spørgsmål om trafikken er relevant eller ej.

2. Der kan være noget teknisk der forhindre gennemførelses af ordre.  Tjekkes ved at lave test ordre (eller få venner / familie ) til at gøre det fra forskellige devices. Lavede en "halv" testordre. Du skal arbejde med check out. Der er for meget på engelsk + Der står blot kreditkort men ikke hvilket (normalt klikker man ved det kort man benytter. Fragten er ok. Ville være optimalt hvis man kunne vælge specifik pakkeshop, men det er en mindre ting lige nu.

3. Dit produkter er simpelthen ikke attraktiv nok. Hvorfor skulle man handle hos dig og ikke på Zalando? Kvindetøj er måske den kategori med de allerhøjeste returrater og det skyldtes jo blandt andet at der er svært at ramme den korrekte pasform på fx bukser. mener at returraten er 30-40% på kvindebukser. Når der er så stor risiko for at købe noget der ikke passer så skal det adresseres. Dine konkurrenter tilbyder fri fragt og fri retur. Personligt er jeg modstander af fri retur men lige præcist på kvindetøj kan det være en forudsætning. 

Synes ikke jeg umiddelbart kunne se noget omkring størrelser. Altså udover fx str Small. Men hvad svarer det til i cm på de enkelte modeller. Tænker der er forskel.

Et andet forhold er at kendte mærker sælger langt bedre end ukendte. Er dine så kendte at kunderne ikke oplever nogen risiko må de køber. Dvs de kender kvaliteten ud fra kendskabet til mærket. Hvis ikke så er der en barriere der skal arbejdes med.

Der er mere i samme dur, men det bliver langt. 

Du skal have fat i nogle potentielle kunder og få den ind på siden og så skal de fortælle dig hvorfor de ikke køber.

Løsning : Inviter xx på facebook og tilbyd dem varer for xx kroner for at dukke og et givet sted og så lad dem teste shoppe live og bed dem kommenterer. (Der skal arbejdes lidt med set upp´et men du forstår ideen:-):

Send gerne PB hvis jeg skal uddybe. Har intet at sælge så det er gratis og du kan tage det du kan bruge.

Fra Svenstrup J
Tilmeldt 20. Aug 12
Indlæg ialt: 487
Fra  Happykids Skrevet kl. 18:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil hoppe fra meget hurtigt, alene fordi jeg ikke kan se dine oplysninger på forsiden. CVR + adresse, der er ingen data om det er en dansk eller udlands webshop? Det er meget vigtigt, når alt key tekst er på engelsk. Jeg får en mistanke om, at jeg handler på en shop fra evt. Kina, hvor kun få ord er oversat. 

Udover det, synes jeg det er en flot side, men den mangler alt "trust", så folk ved hvor og hvem de handler med.

Vh

Pete45

Tilmeldt 26. Jun 18
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 18:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Nu skriver du 3-55 besøgende per dag.
Hvis vi regner med 3, og ikke tæller weekenden, så er det 60 per måned. Hvis din konvertering ligger på 1% og måske enda lavere fordi din traffik kommer fra venner og social medie kontoer hvor folk bare ønsker at kigge, og ikke købe.
Så kan det meget nemt være at din side faktisk intet fejler, og at du bare ikke har lavet trafik nok til at skabe salg.

I det eksempel jeg beskriver ville et enkelt salg tage 3-4 måneder.
Side 1 ud af 3 (24 indlæg)